Denne gang tager Lomborg fat i FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Det gør han, fordi vi nu er nået halvvejs med målene rent tidsmæssigt, men bestemt ikke i forhold til opfyldelse af målene. Derfor haster det med at fokusere på det, der er muligt og overkommeligt.

Lomborg indleder med at sammenligne verdensmålene med Millenium Development Goals, kreeret af Kofi Annan m. fl. i 2000. De sidstnævnte bestod af otte mål, og de viste sig effektive i modsætning til verdensmålene, hvori der i flere tilfælde skydes med både spredehagl og kanoner. Sammen med en række forskere har Lomborg derfor igangsat studier der skal bruges til at vurdere, hvordan man effektivt og mest omkostningsøkonomisk kan forbedre levestandarden i verden. 

Resultatet er en anbefaling af 12 emner, hvor en indsats virkeligt batter. Klimaet er derfor fravalgt fra begyndelsen, fordi det ifølge Lomborg er for dyrt, og det er vanskeligt at måle forbedringer. At det batter betyder her, at man får mest helbred/flest sparede liv/reduceret fattigdom for pengene. De 12 emner er tuberkulose, uddannelse, helbred hos mødre og nyfødte, forskning og udvikling i landbrug, malaria, reduktion af bestikkelse, ernæring, kroniske sygdomme, vaccination af børn, mere handel, veluddannet migration, sikring af ejendomsret (i Afrika). 

I hvert kapitel er der en beskrivelse af problemet, forslag til løsning og en cost-benefit beregning der viser, hvad indsatsen vil koste, og hvor mange menneskeliv der eventuelt spares, hvis indsatsen gennemføres. 

I forbindelse med eksempelvis tuberkulose betyder det, at sygdommen kan behandles og udryddes, og hvis det lykkes, kan man undgå 149 millioner tilfælde af tuberkulose og spare 27 millioner liv. Hvis vi gennemfører alle 12 forslag, vil det koste i alt 35 milliarder dollars. Hvordan udregningerne har fundet sted, kan man opklare ved at tjekke de bagvedliggende studier, der refereres til i slutningen af hvert kapitel.

I kapitlet om uddannelse nævnes, at nu går de fleste børn i verden i skole, men det kniber med læringen. Lomborgs forslag går derfor på en mere effektiv læring – en time om dagen på barnets niveau – og bedre pædagogik. 

Lomborg skelner mellem effekterne i rige og fattige lande, og det er tydeligt, at man får mest for pengene ved at investere i de fattige lande. Især i Afrika er det interessant at reducere sygdomme og øge levestandarden. Det er også her sikring af ejendomsret kan have en betydelig effekt, hvorimod effekten vil være meget mindre i den vestlige verden

Lomborg er barn af vækstøkonomien. Det fremgår især i kapitlet om øget handel, hvor skadefølgerne for klima, miljø og sundhed forårsaget af øget transport forbigås i tavshed.

Samlet er der tale om gode forslag til konkrete forbedringer. Er det mon bekymrende, at hverken klima eller biodiversitet er nævnt? Bogen indeholder også en solid kritik at det foreløbige arbejde med verdensmålene, men med forslagene i Best Things First, kan vi måske stadigt nå i mål til 2030.

Mere om studierne bag Sustainable Development Goal Halftime Project kan findes på Google Scholar.

Best Things First

The 12 most efficient solutions for the world’s poorest and our global SDG promises

Bjorn Lomborg

290 sider

Copenhagen Consensus Center

Udgivet: 2023

Birte Strandby