Bogen ”Bertha Wegmann” udkom den 9. februar 2022 på åbningsdagen for udstillingen ”Bertha Wegmann. At male på mange sprog” på museet den Hirschsprungske Samling.

Bertha Wegmann blev født i Schweiz i 1847 og kom til Danmark, da hun var fem år. Hun opfattede sig selv som dansk maler og modtog dansk statsborgerskab i 1884.  Det blev også til en lang række år i Tyskland og Frankrig, hvor hun modtog undervisning i München. Det kom i stand takket være en fru Trier, der fik ondt af den unge Bertha Wegmann, der havde en ulykkelig tid som tegneelev hos historiemaleren F. C. Lund. Fru Trier var søster til de velhavende jødiske brødre Melchior, som blev mæcener for Bertha Wegmann. 

Denne bog består af syv faglige artikler om Bertha Wegmanns liv og kunst. De er skrevet af forskere i kunsthistorie hvoraf en række er tilknyttet Den Hirschsprung Samling. Det samme gælder bogens to redaktører, der indleder bogen med et forord der præsenterer Bertha Wegmann. Her fortæller de b.la. kort om hendes liv og tilknytning til netop det jødiske samlerpar Pauline og Heinrich Hirschsprung. 

”Bertha Wegmann” består udover de syv artikler også af en biografi, udstillingsfortegnelse, oversigt over hendes bopæle og opholdssteder (med oversigtskort), litteratur og kilder, forfatterbiografier over bogens forfattere, illustrationsoversigt samt et register. Der er med andre ord tale om en yderst gennembearbejdet fagbog der følger de gængse rammer for en faglig publikation af denne type. Bogen er rigt illustreret og billederne i sig selv er en stor, smuk og sanserig oplevelse at gå på opdagelse i. 

Måske kender du ikke umiddelbart maleren Bertha Wegmann, men hun var samtidig med Skagensmalerne. Da P. S. Krøyer døde, overtog hun angiveligt posten som den mest efterspurgte danske portrætmaler. Hun var en enorm produktiv maler. I øvrigt var hun ikke tilpas med at blive sat i bås som portrætmaler. Som maler var hun meget alsidig i sit portrætvalg, men det er næppe fejlagtigt at skrive at hun ofte malede kvinder, blomster, landskaber og opstillinger. 

Bogens forside gengiver billedet ”En ung Pige” der forestiller kunstneren Marie Triepcke, der senere skulle blive kendt som Marie Krøyer. Hun var elev hos netop Bertha Wegmann som ung, da billedet blev malet i 1885. Billedet er meget omtalt, eftersom det med et hammerslag på over tre millioner kr. i 2020 blev det dyreste værk af en kvindelig kunstner, der nogensinde er solgt herhjemme. 

I bogens artikler kan læseren få indblik i Bertha Wegmanns kunst og liv i ind- og udland. Bogens første artikel tegner et portræt af en kvinde, der først og fremmest definerede sig som kunstnerinde. Hun blev meget nær veninde med den svenske kunstner Jeanne Baucks, som hun mødte i München i 1871. De tilbragte adskillige år sammen i Tyskland og tog sammen til Frankrig på studieture. 

Omdrejningspunktet i bogen er især hvorfor, Bertha Wegmann og andre kvindelige kunstnere i deres samtid og eftertid, blev set i skyggen af de mandlige kunstnere. I sin artikel ’Køn, kunst og national identitet’ peger Emilie Boe Bierlich blandt andet på at Bertha Wegmann både fik en stor succes, men også oplevede en ringagtelse, der angiveligt var tredelt. Ringagtelsen skyldes ifølge Boe Bierlich, at Bertha Wegmann er udenlandsk født (migrant), hendes kunst ser udenlandsk ud (en anden maleteknik med særlig inspiration fra den tyske skole) og at hun tilmed er kvinde. 

Snæversynet og ringagtelsen går igen i artiklen ”I salonens skygge. Om Bertha Wegmann, salonkunst, og hvorfor nogle penselstrøg er bedre end andre”. Den er skrevet af ph.d. Peter Nørgaard Larsen. Artiklen søger at give en definition på hvordan, begrebet salonkunst blev opfattet på Bertha Wegmanns levetid og hvordan, det opfattes nu. Der ligger i ordet salonkunst noget banalt og simpelt. I slutningen af 1800-tallet var salonkunst et skældsord blandt kritikere. Det var og er et spørgsmål om maleteknik og -ismer. 

Det er tydeligt, at den kunstner der ikke følger de gængse rammer og regler, let kan forvente at blive udskammet af kunstkritikere og i kunsthistorien. I bedste fald ignoreret. Derfor gør det godt at se Bertha Wegmanns kunst blive fremstillet i et nyt, nuanceret og forskningsbaseret lys, som yder hende ros og anerkendelse. 

Bogen om Bertha Wegmann er interessant og dybt fascinerende. Artiklerne svinger en del i sværhedsgrad – både i forhold til det faglige indhold og det sproglige niveau. Størstedelen er dog relativt nemt at gå til men med brug af fagtermer i større eller mindre grad. Det er værd at bemærke, at alene bogens billederne er en kæmpe oplevelse og nydelse i sig selv. 

Hvor er det en stor glæde og fornøjelse at lære om Bertha Wegmanns liv, kunst og holdninger. Hun var også et fascinerende menneske i forhold til tidens kvindesagsarbejde og feministiske tanker. Det sættes b.la. i forhold til motivvalg (mælkebøtte). 

For den kunstinteresserede er bogen spændende læsning. Flere værker gennemgås minutiøst, ligesom læseren kan glæde sig til at blive sat ind i malestil og -træk, hos ikke blot Bertha Wegmann, men flere af hendes samtidige. Der sættes især spot på impressionismen. 

Efter endt læsning er der ingen tvivl om, at Bertha Wegmann lykkedes som kunstner. Det skyldtes ikke kun hendes store maleriske talent, hendes alsidighed i motivvalget og den grundige uddannelse, hun gennemgik i München og Paris. Hun arbejdede meget ihærdigt og havde stor disciplin. Samtidig havde hun en unik evne til at netværke med de rigtige mennesker, så hun derigennem kunne spille sit talent bedre og sikre sig selv forsat gode udviklingsmuligheder. Tilbage står i dag en smuk samling af billeder, der b.la. kan opleves på Den Hirschsprungske Samling. Eller du kan starte med at nyde billederne i bogen her! 

Bertha Wegman

Redaktører: Gertrud Oelsner og Lene Bøgh Rønberg

Forlag: Strandberg Publishing

256 sider. Indbundet.

Udgivelsesdato: Den 9. 2. 2022 

Anmelder: Nønne Lønne Votborg