Det begynder godt: Efter at være sluppet af med sin overvægt men ikke sine komplekser er Addie på date. Det er den sjette date på meget kort tid, de fem første gav ikke rigtigt bingo, men den sjette date er ok, måske endda tiltrækkende. Indtil han begynder at tale om sin kontakt med ufoer. Hvorefter Addie går alene hjem og indstiller sig på en familieløs tilværelse. Men så kommer hendes tidligere bedste veninde styrtende med det alarmerende budskab, at hun muligvis ved et uheld har dræbt en plageånd fra skoletiden. Addie vakler mellem venindens gamle magt over hende og egen pæn-pige-tilværelse, men lader sig forføre, hvorefter romanen skifter til en slags Thelma-og-Louise-tema, hvor de to kvinder flygter med politimanden Jordan i hælene. Alt ender godt for alle parter, det mulige mords gåde løses, fortidens gåder løses, Addies personlige sygdomsgåde løses, og Jordan er forelsket og fraskilt.
Romanen er let læst, men pletvis langtrukken, og man kan få det indtryk, at forfatteren har haft en pose med blandede ideer og udvalgt/anvendt dem efter lotto-principper. For eksempel den sporadiske humor, der dukker op, da de to kvinder vil røve en bank, hvilket får kassereren til at tilbyde hjælp mod betaling. Eller den lige så sporadiske samfundskritik som kommer ind i forbindelse med sorte elevers frekventering af Addies high school, eller via brorens ydrestyrede ønske om ikke at se sine forældre heppende på sidelinjen til sportsbegivenheder: Faren er arbejdsløs og moren for tyk.
Addie er vedkommende fremstillet, mens veninden og de tidligere klassekammerater virker tegneserieagtige, og det er romanens dilemma: Chick-lit eller realisme?
Jennifer Weiner:
Oversat af Mette Egerod
380 sider
Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 01.03.2011
Birte Strandby
