Endelig foreligger den danske oversættelse af kontrasten til den russiske Fædre og sønner. Arseniktårnet fra 2005 kunne med god ret have haft titlen: Mødre og døtre, og det er skræmmende og uhyggeligt men i lighed med Anne B. Ragdes trilogi glimrende læsning.
Den tidligere revyskuespillerinde Amalie dør. Det begejstrer over al måde hendes datter, Ruby, mens hendes datterdatter, Therese, sørger. Romanen fortæller herefter, hvordan den kvinde, der er så dårlig en mor, at hendes egen datter jubler ved hendes død, kan være den samme kvinde som barnebarnet så op til med fascination og kærlighed. Det er en monstrøs fortælling om, hvordan følelsesmæssige handicappede børn skaber følelsesmæssige handicaps hos omgivelserne. Amalie siger om sit første barn, Ruby, ’… det ødelagde min figur, min karriere, mine muligheder.’
Rubys favoritlæsning er Den store Bastian, især historien om Jette der brændte op ’…For de børn har det værre end mig…’
Til gengæld spejler Ruby igen sin mor i sit forhold til datteren Therese, om end også påvirket af den næsten usynlige far, der gør en indsats for at give sin børn den kærlighed, Amalie ikke har i sit ellers vidtspændende repertoire.
Romanen er inddelt i kapitler efter de tre kvinders synsvinkler med deres tidsbilleder og deres kampe, og skulle man forsvare især den ældste, der har forsvar behov, så er der i tiden strømninger og forhold, der giver ømhed og kærlighed særligt vanskelige kår.
Udover kvinderne er også Mogens, morfaren, med til at give romanen nuancer og fuldende et portræt af tiden.
En tankevækkende bog om hvorfor man ikke bør få børn, men gerne børnebørn.
Arseniktårnet
Forfatter: Anne B. Ragde
Oversat af Kristina Stoltz
436 sider
Rosinante
Udgivet: 29.04.2009
Birte Strandby
