Affleck
Det stod helt klart, da Affleck instruerede Gone Baby Gone, at han havde potentiale som instruktør. Filmen havde nogle interessante træk, selvom man kunne kalde nogle af dem gimmicks, men den ville noget og den endte med et mere komplekst moralsk twist, end man forventede, eller ser i mainstream film i dag. Dertil kom også nogle gode præstationer og konsistent fortælletempo. Derefter lavede han The Town, som ligeledes havde nogle gode præstationer og nogle manuskriptmæssige sejre, men var helt og aldeles ligegyldig og ganske uinteressant instrueret. Nu har Affleck så instrueret Argo, som ligeledes er en uvigtig film.
Argo
Argo er det moderne bud på en relativt kedelig, politisk thriller. Ideen er som udgangspunkt interessant, så man kan godt argumentere for, at der skulle laves en film med argumenter som at det er en god historie og det er det også, men så alligevel ikke helt god nok.
I firserne bliver en amerikansk ambassade i Tehran i Iran angrebet og de ansatte taget, som gidsler. En lille gruppe på seks når dog, at flygte og få asyl hos den canadiske ambassadør. Argo handler i stil med Schindlers Liste ikke om den store tragedie, men den langt mindre tragedie, som blev undgået. Med andre ord, hvordan redder vi de seks (og slipper for, at tale om de seks millioner andre, eller hvor mange der nu var)? Ideen om den gode historie indtræder der, hvor Ben Afflecks karakter iværksætter planen at udgive sig for, at være en instruktør fra Hollywood, som skal lave en sci-fi film i Iran, således at han kan transportere de seks ud af landet, under påskud af, at være et filmhold.
Man kan ikke undgå, at se filmen med en slags spøjs distance. Der er nogle jokes, som er sjove, men udover det, følte jeg intet i løbet af filmen. Derimod var det ganske synligt for mig, hvad jeg burde føle og hvornår. ”Dette er en meget dramatisk scene” tænkte han, men følte intet. ”Der er meget på spil her” tænkte han, uden at fortrække en mine. ”Det her er meget trist” tænkte han, upåvirket.
Oscar
Det var overraskende for mig, da Argo vandt en oscar for bedste film, for jeg synes ikke der var særligt meget at komme efter. Den er udmærket instrueret, det er klart efterhånden, at Ben Affleck skulle have startet sin karriere bag kameraet, men som historie er den ikke nær så interessant eller velskrevet, som nogle af de andre film han har været med til henholdsvis at skrive og instruere (Gone Baby Gone, Good Will Hunting). Grunden til oscaren er imidlertid helt klar. Flere blev overrasket da stumfilmen The Artist vandt en oscar i sin tid, men der var mildest talt ingen grund til forundring. For hvad er The Artist mere end en rehabilitering af Hollywoods guldalder? Oscarfestivallen er jo, når det kommer til stykket en festival, hvor Hollywood hylder Hollywood, så selvfølgelig vil film der i sig selv hylder Hollywood have en god chance. The Artist blev kaldt nyskabende, men når man tænker over det var den jo egentlig bare dybt konservativ. Ligeledes er det med Argo. Den er en kedelig konservativ politisk thriller fra firserne, forklædt, som en spændende, radikal politisk thriller fra i dag. Og Hollywoods reaktion er selvfølgelig ”Hey! Se! Den ligner noget, som vi tjente penge på engang!”.
Uinteressant instrueret, fine præstationer, kedeligt skrevet og sammensat, fuldstændig ligegyldig.
5/10 (”Eeeeiiij, se hvad USA gjorde engang! Det er godt, at der er kommet en film om det nu, så sandheden kan komme frem!”)
Produktionsår: 2012
Instruktør: Ben Affleck
Medvirkende: Ben Affleck, Bryan Cranston, Alan Arkin, John Goodman, Victor Garber, Tate Donovan, Clea DuVall, Scoot McNairy, Rory Cochrane, Kerry Bishé, Kyle Chandler, Chris Messina, Zeljko Ivanek, Titus Welliver, Bob Gunton, Richard Kind, Philip Baker Hall, Taylor Schilling
Spilletid: 2 timer
Anmeldt af Alex G. Østergaard
