Prisbelønnet biografisk roman om forfatterens mor.
Lucile er barn nummer tre i en søskendeflok på ni i en livlig, energisk familie, og også en familie, der er hårdt ramt. En søn på seks år dør ved en ulykke, ni år senere dør en teenager. Ifølge Lucile er det det første dødsfald, der for alvor ændrer alting for familien. Sorgen og en ny babys ankomst får moren til at glemme den treårige søster Justine, faren arbejder meget, og den ældste søster må påtage sig en stor del af ansvaret for sine små søskende, men af grunde – som forfatteren prøver at gætte – er det Lucile, der er mest modtagelig og følgelig den, der bliver skadet mest.
Lucile oplever en almindelig, eksperimenterende ungdom, gifter sig i en ung alder, og bliver mor til forfatteren som tyveårig. Senere får hun nok en datter, og bliver skilt fra pigernes far. Inden for en kort årrække oplever Lucile, at en elsker, en bror og en fætter begår selvmord, og det sender hende ud i en 10 år lang depression, hvor hun er tæt på at skade sin egen datter. Efter langvarig psykiatrisk behandling kommer hun på banen igen, hun uddanner sig og bliver en dygtig socialrådgiver, men indhentes senere af en tragisk skæbne.
Trods al modgangen leveres romanen med en vis energi, undertiden humoristisk, med stor følsomhed og jævnligt chokerende, som da forfatteren fornemmer, at incest kan have fundet sted.
Udover en tæt gengivelse af morens liv beskriver forfatteren levende sine vanskeligheder med at kontrollere skriveprocessen, der er påvirket af Luciles søskende og forfatterens egne erindringer.
Delphine de Vigan
Oversat af Elin Lassen
344 sider
People’s Press
Udgivet: 20.05.2013
Birte Strandby
