Robbet-Grillet møder Marguerite Duras, og pludselig er man ingen steder.

I love Dick er en af årets mere specielle udgivelser. Bogen der er essay, selvbiografi og roman samlet i en feministisk manifestation er udgivet i 1997, men har først for nylig opnået den kultstatus, der blandt andet har sendt den over Atlanten til os. På sin vis er den lige så banebrydende som Erica Jongs Fear of Flying var i halvfjerdserne, men ikke så lidt vanskeligere at få hold på, fordi der jongleres adræt med kunst, udtryksformer og navne på kulturpersonligheder, som vi måske ikke nødvendigvis kender noget til: David Rattray, Richard Schechner – Sylvère Lotringer, forfatterens ægtefælle i romanen, en væsentligt tydeligere karakter end objektet Dick.

Chris Krauss og hendes mand Sylvère tilbringer en aften i selskab med Dick. Næste morgen er han rejst, men han har gjort et uforglemmeligt indtryk på Chris. Hun begynder at skrive til ham med en interesse der mest ligner en tidlig, voldsom pubertetsforelskelse. Sylvère inddrages i projektet, og skønt Dick er væk, fylder han deres tanker, og det udløser 80 siders ulæselig korrespondance på to dage.

Kærligheden udfordrer os til at udtrykke os elegant og flertydigt.

Sin interesse for Dick beskriver hun selv som et rimeligt bizart setup, og Dick bliver inddraget i ethvert aspekt af Chris’ liv:

Åh Dick, jeg ville ønske, du var her til at frelse os fra provinsen.

Chris kommer vidt omkring geografisk, i litteratur, politik, kunst, anoreksi og skizofreni. Hun møder senere Dick, der tager imod de nu 90 sider breve. Han modsætter sig ikke sex med hende, men efterfølgende klager han over den voldsomme projicering hun udsætter ham for. Hun stalker ham, kidnapper dele af hans liv. Chris mener, at selv om 80 % af deres ‘forhold’ er opdigtet, så må de sidste tyve komme fra ham. Dick er ikke enig, og hans sidste afvisning går gennem Sylvére og udtrykker irritation og ligegyldighed.

Projiceringen forklares delvist med, at Chris har fået sin film afvist, hendes ægteskab kører ikke, derfor er der brug for forelskelsen.

Sylvère forklarer hendes besættelse med en trang til at opsøge afvisning. Selv tror Chris, at det er kulturelt betinget.

Der er mange lag i romanen/selvbiografien, og det er en nærlæsning værd. Hvis man derimod ikke føler sig foranlediget til at nærlæse, render man ind i selvoptagethed i klasse et:

… slog det mig, at folkedrabet på Guatemalas indianere måske faktisk var en større uretfærdighed end min egen kunstkarriere.

På den anden side er Chris’ grænsesøgende adfærd opsigtsvækkende:

Jeg havde medbragt en ampul flydende opium, to mærker syre, tredive Percocet og det vildeste pot. ‘Slap af, du skal på date.’

Den spanske forfatter Rosa Montero har været inde på kvindelig ufrihed og oprøret mod denne blandt andet i sine romaner Kærlighedens nedtur fra 1979 og Kannibalens datter fra 1997. Et studium i Jong/Montero/Krauss kunne bringe nogle fordomme frem i dagens lys.

Ingen kvinde er en ø-inde.

Chris Kraus

I love Dick

Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild

Efterord af Emma Holten

303 sider

Gyldendal

Udgivet: 2017 (1997 i USA)

Birte Strandby