Så blev det spjældtur igen, og Krimimessen i Horsens har atter udviklet sig. Størrelsen var den samme, men fornyelse er der hvert år, og i år havde krimien droppet sit mindreværdskompleks og blandt andet set nærmere på den virkelige verdens overvågning, efterretning og opklaring.

Er krimigenren en formel, og skal den følges?

Gunnar Staalesen, Arne Dahl, Stefan Ahnhem og Geir Tangen fortalte om hvordan de brugte krimigenrens regler. Stefan Ahnhem har med krimien Maestro formået at leve op til samtlige krimimæssige normer, mens andre udfordrer genren.

Det blev fastslået, at krimien har ændret sig. Hos Agathe Christie begyndte hver krimi fra scratch, og hverken Marple eller Poirot tog skade på sjælen, hvorimod Staalesens detektiv Varg Veum efterhånden er lidt slidt af alle de brutale oplevelser. Den eneste regel de fire herrer var enige om at overholde, var den at sagen skal opklares, åbne krimislutninger vil næppe blive godt modtaget. Og så kræver den moderne læser, at der skal være både mord og tvist tidligt i krimien.

Køn og krimi

Filmbranchens kønsdebat har fået Jeanette Øbro og Jakob Vedelsby til at se nærmere på, hvordan det ser ud i litteraturen. Et panel omfattende Jeanette Øbro, Stephanie Caruana, Bo Bjørnvig og David Jacobsen Turner diskuterede, om den tydeligt ulige kønsfordeling blandt prismodtagere var et problem:

Debutantprisen er uddelt til 15 mænd og seks kvinder.

Bogforums debutantpris er uddelt til 16 mænd og otte kvinder.

DRs Litteraturpris er uddelt til 12 mænd og seks kvinder.

Nordisk Råds Litteraturpris er uddelt til 43 mænd og 13 kvinder.

Jeanette Øbro havde været inde og se på anmeldere og køn. Mandlige forfattere anmeldes oftere end kvindelige, og Stephanie Caruana havde ved selvsyn konstateret, at mandlige anmeldere anmeldte hendes krimi mindre positivt end kvindelige.

Jyllands-Postens litteraturredaktør nævnte, at af de ca. 12.300 bøger som dagbladet modtog til anmeldelse var 7.000 ca. skrevet af mænd. Sædvanligvis gjorde man sit yderste for alene at se på værket, men det kunne vise sig problematisk at sende en krimi med et kvindeligt univers – læs: tidligere kaldet femikrimi (et udtryk på retur) – til en mandlig anmelder, der sandsynligvis ikke ville kunne yde romanen fuld retfærdighed. Derfor ser man på både køn, alder og observerer en vis spredning i den litteratur der anmeldes.

En del af problematikken kan ligge hos forlagene, der måske ønsker drejninger i manuskriptet hen imod en mere kønsbestemt litteratur grundet forventninger om salg.

Krimimessen repræsentant kunne fortælle, at han som bibliotekar havde hørt følgende fra en kvindelig låner: Jeg læste en krimi af Jussi Adler-Olsen. Har De flere krimier af hende?

Overvågning

Peter Lauritzen, forsker fra Århus Universitet, underholdt om overvågning og danskernes forhold til samme. Peter Lauritzen tog udgangspunkt i Orwells berømte roman 1984, og fremhævede begreberne Big Brother, elektronisk overvågning og nysprog. I romanen betyder det sprog renset for forskellige gloser der kan lede tankerne i forkert retning, et sprog der indskrænker først det talte og siden det tænkte sprog.

Der var i øvrigt en bemærkelsesværdigt stigning i salg af 1984, da Snowden dukkede op, og igen da Trump blev valgt.

Om overvågningen kan man sige, at den er transparent, de store overvåger de små, den er effektiv og totalitær. 1984 understøtter vores fælles frygt for at et rodfæstet demokrati kan blive til et totalitært styre, men overvågningskulturen har vi allerede via Facebook, Google og andre. Sygehuset har adgang til alt, hvad vi nogensinde har fejlet, SKAT ved hvad vi tjener, hvem vi bor sammen med, og hvad huset koster. Herudover er der 1.000.000 overvågningskameraer i Danmark, i butikker, på gader, i skoven – de sidstnævnte opsat af jægere.

Rent menneskeligt sker der noget ved overvågning. Spørgsmålet er, om det forhindrer mennesket i at tænke og handle frit. En kendsgerning er det, at ens opførsel er anderledes, hvis man tror sig overvåget, uanset om man er det eller ej.

Publikum blev præsenteret for en række etiske dilemmaer:

1) En syvårig dreng skal cykle i skole ad stisystem. Forældrene er ikke trygge ved det, og først aftaler de, at drengen skal sende en sms ved ankomst til skolen, men det stresser barnet.

Forældrene vil derefter påmontere drengen eller cyklen et kamera der kan følge ham hele vejen. Er det i orden?

Publikum var ikke tilhængere af den løsning.

2) En dreng har problemer i skolen, og stikker af når det bliver for meget. Forældre/lærere ønsker en app, der giver alarm, når drengen forlader skolens område.

Publikum var ikke tilhængere af den udvej. Som en tilskuer sagde, så løser det ikke drengens problem.

3) På et plejehjem har man lignende apps til de demente, og det kan i visse tilfælde redde liv.

Publikum var relativt positive overfor den mulighed. Peter Lauritzen kaldte det digital omsorg.

Så kan man jo forholde sig til elektronisk omsorg i forbindelse med ensomme børn og gamle. Glemmer man, at den eneste ressource vi har i overflod er menneskelig arbejdskraft?

Den hemmelige tjeneste

Frank Jensen, tidligere operativ chef i PET, fortalte engageret om, hvorfor Muhammed-tegningerne stadigt er et issue, og hvad der får unge mennesker til at gå ind i ISIS, både mænd og kvinder. Fire faktorer er væsentlige: 1) hele familien er rabiat, 2) det handler om en særlig Koran-tolkning, 3) man er en eventyrer – og det er en særlig dansk disposition der klarer sig rigtigt dårligt på udebane, eller 4) man søger et ståsted.

Frank Jensen fortalte så meget om PET, som det var muligt uden at risikere at blive ført ud fra krimimessen i håndjern. Det vil sige lidt om hvordan man rekrutterer, og lidt mere om hvordan man infiltrerer – for eksempel bander. Selv havde han været tæt på at blive busted, da han som agent skulle købe heroin. Det foregik i en lejlighed, og en af de personer der opholdt sig i lejligheden havde han arresteret tre måneder tidligere. Mirakuløst løste situationen sig, og så var det i øvrigt bedstemoren der solgte heroin.

I et andet tilfælde vidste en bande, at de havde en stikker blandt sig. Lederen gik hen mod agenten, stak en kniv i hans lår og sagde: Du er stikkeren. Det lykkedes agenten at snakke sig ud af det, og lederen trak sin kniv tilbage, men episoden understreger hvad det kræver at være undercover.

Frank Jensen nævnte yderligere, at en gennemført overvågning af et enkelt menneske kunne kræve op til 300 personer i døgnet.

I forbindelse med installation af overvågningsudstyr i et hus fik efterretningstjenesten et lavpraktisk men meget påtrængende problem, da de åbnede hoveddøren, og katten løb ud.

Katten blev atter indfanget, udstyret installeret, PET forlod matriklen og kunne efterfølgende høre husets beboere undre sig over, hvor ‘Pusser var blevet af, og hvordan naboens kat var kommet ind i huset’.

Drabscheferne

Kurt Kragh og Ove Dahl, begge pensionerede drabschefer og forfattere til bogen Drabscheferne, fortalte underholdende om oplevelser og teorier om ‘det perfekte mord’. Eksisterer det? Og ja, det kan man sige, at det gør, hvis en person er forsvundet, og man ikke har et lig. Med undtagelse af tilfældet Peter Lundin er der meget få eksempler på domfældelse uden lig.

Det perfekte mord

Kragh og Dahl kan fortælle om en opklaringsprocent på næsten 100, men det sker, at mennesker er forsvundet og sandsynligvis dræbt, uden at der findes beviser. 1600 mennesker forsvinder hvert år, nogle begår selvmord, to udsættes for en forbrydelse, de fleste dukker op igen. Et eksempel var Charlotte, der forsvandt. Hendes kæreste, Peter, havde muligvis dræbt hende, men der var ikke noget lig og intet bevis. Men Peter kunne godt lide at snakke, og på grund af snakken gravede man en hel parkeringsplads op og undersøgte syre i en fabrik. Peter blev siden dømt for et andet mord, men ingen er dømt for mordet på Charlotte.

I januar 2002 forsvandt Anita. Som en anden la Cour fra Rejseholdet vurderede Ove, hvor man ville gemme et lig, hvis man var morder. En mergelkrav i området hvor kvinden sidst var set blev tømt for vand. Det gav klager fra chefen, fordi det angiveligt ville koste 45.000 kr. at få mergelgraven tømt, men Beredskabsstyrelsen gjorde det gratis, og liget dukkede op. Den dødes fødder var bundet sammen, og det udelukkede muligheden for selvmord.

Et andet mord finder sted i forbindelse med en konfirmationsfest. Den jaloux ægtemand tager hjem fra festen, Hustruen Birthe sættes tre timer senere af ved hjemmets hoveddør og vinker farvel til sine forældre i bilen. Det er sidste gang, Birthe bliver set. Hun er mor til to børn under ti, og dermed udelukker politiet, at hun kan være stukket af. To drenge finder senere Birthes kranium i den lokale branddam. De tror det er en fodbold og vil prøve at få fat i den.

I påsken 2005 fandt man to ben og en arm. Det gav ikke meget at gå efter, men senere dukkede torsoen og resten af liget op i en lyskasse. Retsmedicinerne lappede liget sammen, så det kunne fotograferes, og billedet vises i tv, og snart havde politiet en tidligere kæreste i telefonen. Det førte til afsløring af en morder og historien om ‘Det parterede lig’.

En logerende anmeldte drab på sin husvært. Da den logerende var inde til afhøring opdagede man små blodstænk på hendes sko, og en blodstænksanalyse afslørede high velocity impact splatter, der kun kan forekomme, hvis man i gerningsøjeblikket står der, hvor mordet begås. Ved nærmere tjek af den logerende afsløredes en baggrund med flere mord og mordforsøg.

Giftmord er ikke meget oppe i tiden, mens narkodødsfald forekommer. Mellem 1989 og 2011 har 300 mord fundet sted i Danmark. I enkelte tilfælde har man ikke kunnet bevise, hvem morderen var, selv om der er en tydelig mistanke. I sagen om Stine Geisler blev 4.000 mænd afhørt, og her er der stadigt fem potentielle mordere. Et DNA-register ville kunne bidrage til den endelige opklaring.

En tilskuer spurgte, om der ikke var noget om, at DNA ikke måtte være det eneste bevis, hvortil det blev svaret, at det var først og fremmest forsvarerens opfattelse. Men indtil videre har rød blok afvist lovpligtig registrering af DNA, fordi det er et indgreb i den personlige frihed, og blå blok synes, at det er for dyrt. Med hensyn til pris så foreslog de to tidligere drabschefer, at man indledningsvist nøjedes med at registrere drengene.

Krimimessen var igen fremme i skoene med relevante indlæg. Udstillerne var The Usual Suspects, og der var i anledning af vejret arrangeret musik på plænen.

Krimimesse den 2. april 2017

Birte Strandby