Man skulle tro, at gavegivning var et kulturelt fænomen, men i denne Tænkepause argumenterer Anders Klostergaard Petersen for, at det er en handling skabt af biologien, og det der gav os muligheden for at uddistancere neandertaleren, der både var stærkere og havde en større hjerne end os. Hjernerne hos nutidens mænd vejer 1350 gram mod neandertalerens 1500 grams hjerne. Hjernen udvikler sig fra fødslen, og er først færdigudviklet hos kvinder i 18-årsalderen og hos mænd i 21-årsalderen. Måske er det derfor, dødeligheden blandt unge mænd i bil er langt større end hos de jævnaldrende kvinder. Deres hjerner er ikke færdigudviklede. En grund til at anbefale gradueret adgang til kørekort.
I forhold til neandertaleren var det fællesskabet, gruppesammenholdet og samarbejdet vi var bedre til, og dermed fik vi særlige overlevelsesmuligheder. Det kaldes naturlig selektion på gruppeniveau. Det er ikke enestående for vores art. Man har oplevet chimpanser, der biologisk er dårlige svømmere, springe i vandet for at redde en artsfælle. Ligeså kan chimpanser finde på sammen at omringe og angribe andre aber.
Fællesskab og samarbejde kræver udveksling, du giver noget, og du får noget – ligesom med gaver. Du bringer en værtindegave, og måske får du en tilsvarende retur, næste gang du inviterer den pågældende. Ellers er fanden løs. Der skal være overensstemmelse mellem gaverne, hvis forholdet skal bevares. Gaveudveksling udløser glædeshormoner, det vil sige følelsesmæssig energi, og derfor er baggrunden for gavegivning biologisk.
Gaven fører os vidt omkring, rundt i biologien og 6,5 millioner år tilbage i evolutionen. Udvekslingen hos aber kan bestå i at finde lus hos hinanden. Hos menneskene udveksler vi kindkys, håndtryk, julegaver. Religionen har sine særlige gaver: Den gode pakke hedder evigt liv, hadegaven er helvede.
Anders Klostergaard Petersen
Gaven
Tænkepause
60 sider
Århus Universitetsforlag
Udgivet: 2016
Birte Strandby
