Tilde, jeg-fortæller i denne bog, beretter om, hvordan en enkelt løgn kan komplicere tilværelsen og skabe nye løgne, og hvordan et enkelt mirakel kan redde alle løgnhistorierne for så at løbe ud i en ny løgn, der igen formerer sig – hastigt og utilsigtet.
I Tildes klasse snakker de tit om, hvad deres fædre laver. Markus fortæller tusind gange om dagen, at hans far er politibetjent. Tildes far bor ikke sammen med Tilde og hendes mor, og for at få sit på det tørre har hun sagt til sin veninde, at han arbejder i cirkus. Det lyder af noget, men en dag kommer hun til at sige til det meste af klassen, at han er astronaut. Det tror de ikke på, og Markus siger, at hun skal bevise det. Hvordan beviser man den slags? Men med det rette held, den rigtige plan og en serie tilfældigheder, kan det måske alligevel lykkes?
Som mange børnebøger handler det om moralske dilemmaer, når de er mest påtrængende. Tilde lyver for sin bedste veninde og for sin mor og prøver at snyde en sød, gammel dame. Simpelthen fordi det virker som det mest bekvemme i sammenhængen og næsten uundgåeligt. Men løgn og snyd giver bare ekstra arbejde, ondt i maven, og så medfører det faktisk også flere mirakler.
Til sidst griner veninderne sammen af Markus, fordi han hoppede på den med astronauten, og så går Tilde hjem og læser postkortet fra faren, der er på vej til at bestige Kilimanjaro. Men det holder hun som en hemmelighed, for hvem ville vel tro på det?
Hvis jeg bare ikke var kommet til at gøre min far til astronaut
Forfatter: Ingelin Angerborn
Oversat af Kina Bodenhoff
120 sider
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 12.0.3.2009
Bogen er velegnet til 2. – 4. klasse.
Birte Strandby
