Indiskfødte Manu Sareen kom til Danmark som treårig i 1970. Han er socialpædagog, integrationskonsulent og politiker og statsrevisor for Det Radikale Venstre. I 2008 fik han Orlaprisen for bogen om Iqbal farook og den sorte Pjerrot. Iqbal Farook og julesvineriet er den fjerde bog i serien om Iqbal Farook og hans familie på Nørrebro.
Jeg har afprøvet historierne om Iqbal på en række børn, og de har alle været totalt vildt begejstrede for de både skæve, ‘syge’ og spændende fortællinger om den indiske familie. Denne gang er det julen som giver Iqbal spændende problemer og skøre oplevelser.

Iqbal Farook og julesvinerieter udformet som julekalenderbog i 24 kapitler og forrygende morsom læsning for både børn og voksne der vil kunne grine sig i søvn til løjerne.

Det er rigtigt sjovt at følge Iqbals far forsøge sig med at fejre dansk jul med de mange misforståelser der følger af at tage ugebladenes beskrivelser af dansk jul helt bogstaveligt. F.eks. er muslimerne i opgangen ikke særligt begejstrede for at spise jødekager. I skolen bliver der også forsøgt at holde multietnisk jul med de utroligste forviklinger til følge. Hertil kommer spændingsplottet hvor Iqbals fjender fra den sorte Pjerrot igen er på banen. Iqbal bliver igen indvolveret i et storpolitisk komplot. den gamle kending Svinet vil med hjælp af overborgmesteren og politidirektør vil sælge København til kineserne, som vil bygge verdens største atomkraftværk i den kære gamle hovedstad. Men kineserne kan ikke lide dansk jul og julepynt, så banden stjæler alt julepynt og alle juletræer byen for at tilfredsstille køberne af byen.

Naturligvis får Iqbal med hjælp af venner og familie reddet julen og alt ender i fryd og gammen.

Walla for en fornøjelig julefortælling hvor vi møder både politiinspektør Perle Hansen, en etnisk-jule-begejstret dronning og lærer Jeppe der mere end en gang kløjs i sine forklaringer på julen i Iqbals multietniske klasse.

En rigtig fornem julegriner.

Iqbal Farook og julesvineriet
Forfatter: Manu Sareen
Ill.: Lars-Ole Nejstgaard
251 sider
Forlag: Carlsen
Nov. 2009

Jan Vandall