Kong Karsten er en moralsk opbyggelig historie om drilleri og mobning, om at være udenfor og den hurtigt overtrådte grænse mellem at være offer for mobning og selv blive forvandlet til en af mobberne.
Karsten bliver konstant mobbet i skolen. Han er klassens tykke dreng som de andre kun taler til, når de driller: ‘Hej Gris, du lugter af fis!’. Gymnastiklæreren skoser ham i timerne. Spisefrikvarterene er ren drilletortur.
Karsten er aldrig glad. Det hjælper ikke at Karstens tykke forældre fortæller ham, at han har specielle kraftige kongeknogler. Men en nat bliver Karsten virkelig udråbt til Kong Karsten. Nu bestemmer han alt. Han har ministre og soldater til at udføre hans mindste ønske, og det er ikke let at administrere den slags guddommelig magt. Kong Karsten bliver ikke glad og rar. Nu er der andre som skal være ofre. Kong Karsten udvikler sig meget hurtigt til en kongemobber – den der udpeger mobbeofrene.
Heldigvis kommer Karsten på bedre tanker. Han vil ikke være kongemobber, han vil hellere have en ven.
‘Kong Karsten’ er et fint lille eventyr i moderne indpakning og udgang, hvor skomageren ikke behøver at blive ved sin læst som en Jeppe eller en kandestøber. Karsten kan vokse og finde styrke i venskab. Man kan godt komme ud af offerrollen uden selv at blive ondskabsfuld.
En historien der kan tales meget om i de mindste klasser.
Kong Karsten
Tekst & ill.: Kim Fupz Åkeson & Jørn Willumsen
48 sider
Forlag: Gyldendal
Udg.: 21.01.10
Jan Vandall
