Endnu en ungdomsroman om et venskab mellem ikke forståede teenagere: Rumænske Mihai, der er lokket til ’verdens lykkeligste land’ af forbryderen Vlad for at lede efter sin bror, der angiveligt skulle spille fodbold på professionelt plan og danske Tobias, der efterlades hos sin næsten ukendte far, mens hans mor, biologen, tager til Nordpolen. Mihai slås med at være illegal i landet og i øvrigt under Vlads supervision at negle betalingskort og tømme dem, og Tobias befinder sig jævnt dårligt hos en far, der har tilbragt mere tid i medierne end i faderrollen. De to drenge finder fælles fodslag, og da Mihai forsøger at slippe væk fra Vlad og hans gæng, er det Tobias, der hjælper ham. De to 13-årige har basalt en høj moral og en velbegrundet kritisk indstilling til voksne.
Der lægges op til en dramatisk slutning, hvor Vlad viser sig at være om muligt mere skruppelløs og Tobias’ omgivelser mere konstruktivt tænkende end først antaget,
Romanen minder om Lars Holmgaard Jørgensens to ungdomsromaner: Den polske forbindelse og Flugten fra Nørrebro. Som i dem handler det om venskab på tværs af kulturer, om en kriminel underverden, og i samme forbindelse dukker uværgerligt et portræt af det danske samfund op med de fordomme og særheder, der nu præger det i landet i dette årti.
Romanen er underholdende, eksempelvis Mihais kontakt med det danske sprog, der i første omgang finder sted via Olsen-bande film med dertilhørende leverancer af Egon Olsens bedste gloser: Skidesprællere, hundehoveder. Drengene er troværdige og baggrunden rimelig autentisk, mens slutningen er mere dramatisk end egentligt troværdig.
Mihai og Tobias
Forfatter: Brian B. Christensen
208 sider
Gyldendal:
Udgivet: 4.01.2010
Birte Strandby
