På grønlandsk betyder Sila vejr, forstand eller fornuft, og det er hvad denne børnebog handler om: Vejr, forstand og fornuft. Bogen er skrevet på baggrund af det grønlandske sagn om Havets Mor, der som straf for menneskenes dårlige levevis samler alle fangstdyrene i sit lange hår, så bopladsen må sulte. En åndemaner sendes ned for at formilde hende og får lov til at rede hendes hår, så fangstdyrene slipper fri igen (Knud Ramussens Myter og Sagn fra Grønland).
Fortællingen er gjort nutidig, Tulugaq er en dreng, der kan forvandle sig til en ravn. Han bliver med dyrenes hjælp sendt ned til Havets Mor med gaver, så han kan formilde hende. Bortset fra talenterne som ravn er Tuluguaq en almindelig dreng, der er forelsket i Asiaq og jaloux på Matisi.
Grafikken er afvekslende, og tegningerne af dyrene og Havets Mor er flotte og farverige, mens illustrationerne af menneskene ikke er særligt fascinerende. Budskabet går godt igennem, og på næstsidste side er der en (efterhånden velkendt) liste over, hvad man selv kan gøre for at reducere klimabelastningen.
Selve fortællingen er forholdsvis banal: Vores unge helt drager ud på en strabadsfyldt rejse for at overbringe gaverne, hvorpå han efter endt forehavende stort set lever lykkeligt til sine dages ende. Fortællingen springer mellem Tulugaqs tilværelse som almindelig dreng og rollen som ravnehelt i de forskellige dyrs miljøer, og det kan godt virke lidt forvirrende, ligesom sproget balancerer en anelse usikkert på grænsen mellem sagnets tilstræbte højtidelighed og børnenes uformelle omgangstone. En løftet pegefinger i en smuk indpakning. Så må vi håbe, at det hjælper.
Sila – Et eventyr om klimaforandringer
Forfatter: Lana Hansen
Illustreret af Georg Olsen
60 sider
Milik
Udgivet: November 2009
Birte Strandby
