Hvad er nydelse, og nyder vi det mest, når vi nyder, eller når vi kan kontrollere vores nydelse eller måske nyde andres nydelse? For at få det besvaret må vi først konsultere Kant, Nietzsche og Marquis de Sade samt inddrage vores erfaringer fra Game of Thrones, Sex and the City og Fight Club.
Det er – som andre Tænkepauser – en lille filosofisk karruseltur om et begreb, her nydelse der er andet og mere end vaniljeis med chokoladesovs.
Rasmus Ugilt udsætter læseren for en række uventede påstande:
For eksempel: Askesen er et orgie i nydelse. Her tager Ugilt udgangspunkt i hellige mænd i Indien, hvis lidelse er den højeste nydelse: En spirituel renselse.
Eller: Er der en kerne af nydelse i ofret, som torturen kan frembringe? Det er et synspunkt som Marquis de Sade forfægter i sine mere end 200 år gamle værker.
I tv-serien Sex and the City handler det om pligten til at nyde og hvordan man nyder: Er det bedre at være single end gift, er det bedre at have en ung mand end en ældre? Under alle omstændigheder har man pligt til at forfølge sin nydelse, skal man tro tv-serien.
Forpligtelse, kontrol og nydelse hænger tæt sammen. Ifølge Nietzsche er den stærkeste følelse af nydelse den, vi får fra kontrollen af nydelse. Og vi trækkes dagligt med den religiøse kontrol med nydelse:
Jøder må ikke blande mælk og kød, muslimer ikke spise gris, hinduer ikke oksekød.
Hermed bliver Gud også en del af den kontrollerede nydelse, og Ugilt inddrager i den forbindelse Lacan og Den store Anden, der er substitut for den Gud, vi ikke rigtigt længere tror på, selvom vi stadigt har en forestilling om at nogen ser os og dømmer.
Vi er blevet mere ihærdige i vores jagt på nydelse og har smidt tidligere tiders hæmninger: Vi er ikke længere fri til ikke at nyde. Således bebyrdet kan man nyde denne lille tænkepause sammen med kaffen.
Rasmus Ugilt
Tænkepauser
60 sider
Århus Universitetsforlag
Udgivet: September 2015
