Alexander – Skæbnens søn er første del af en romantrilogi om Alexander den Store, den geniale makedonske konge og hærfører, der 32 år gammel døde i Indien, mens han var godt i gang med at erobre hele den kendte verden. Alexanders utrolige liv indeholder alle de dramatiske højdepunkter med krige, politiske konspirationer, jalousi og mord, man kan ønske sig. Desuden er en lang række spændende personer fra det antikke Hellas samtidige med Alexander, f.eks. var hans huslærer selveste Aristoteles.
Den italienske ærkæologiprofessor Manfredi har international succes som forfatter, men i dette første bind af Alexander-trilogien lever han ikke rigtigt op til sit ry. Med tanke på det fantastiske baggrundsmateriale, han har til rådighed, virker resultatet forbløffende tamt. Romanen føjer ingen nye dimensioner til historien om Alexander, og den virker mere som en light-udgave af en historisk skildring end en helstøbt roman. Persontegningerne mangler en hel del nerve, og sproget er lidt tungt og omstændigt.
Foruden Alexander, moderen og hans far, Kong Filip, der gjorde Makedonien til en stormagt, møder vi naturligvis mange af de interessante historiske skikkelser, men vi oplever dem kun som skitser i en historiebog. Selv hovedpersonerne kommer man kun glimtvis ind under huden på. Om professoren søger at holde en slags professionel distance til sine personer og sit stof, skal jeg ikke kunne sige, men det er bestemt lykkedes for ham.
Alexander – Skæbnens søn
Forfatter: Valerio Massimo Manfredi
Forlag: Borgen
365 sider
Jan Vandall