Færøske Sólrún Michelsen, der skriver børnebøger og fantasy, ”voksendebuterer” med denne roman, der har indbragt hende Færøernes litteraturpris.
Med fænomenet novelleroman får vi beretningen om fortællerens barndom og ungdom beskrevet med billeder af omgivelserne – især Pigen, der holdes indespærret i udhuset og sommetider er ond ved de børn, der besøger hende. Hun bliver meget smuk som voksen og hendes hobby er at smadre sine kærester psykisk. En anden, en dreng, forsømmes af forældrene, og novellen om ham handler om, hvordan man bliver seriemorder.
En enkelt mand lykkes det at vende destruktionen til kreativitet, men først efter at han har tromlet sine nærmeste.
Den der lider mest, er dog Marna, der bruger al sin tid på at passe på sin blinde mor. Hver gang hendes yndlingsdrøm er ved at slutte, råber moren på hende, og hun får aldrig slutningen. Derfor er der også lettelse, da moren endelig dør. Nu vil hun drømme frit – bortset fra, at nu er det morens tur til at passe på hende.
Det er realisme for de hårdhudede, der kan tåle hverdagens gys og spøgelser. Romanen viser fint, hvor balancen ligger mellem hverdagsrealisme og dæmoniske gys, og hvordan en brutal eller følelsesløs barndom kan skabe monstre af børnene og socialt handicappede af dem, der overværer samme opvækst.
Novellerne er arrangeret kronologisk og progressivt, så de første noveller blot murrer lidt ubehageligt, de midterste rummer gruen og de seneste først og fremmest viser fortællerens eget, kærlighedshungrende liv.
Fortællekunsten er i særklasse, der er mange ubesvarede spørgsmål iblandet helt logiske forklaringer på adfærdsvanskeligheder. Velkomponeret, velskrevet, fængslende og irriterende læsning.
At danse med virkeligheden
Sólrún Michelsen
Oversat af Kirsten Brix
125 sider
Torgard
Udgivet: 2009
Birte Strandby
