Sørøverhistorie med fornem, historisk rollebesætning blandt andre Dronning Margrethe, der med kløgt indtager Stockholm, og Klaus Störtebeker, der ifølge overleveringerne huserede som sørøver i Østersøen og Nordsøen.
Desværre er romanen blevet lidt forvirrende i sin sammenblanding af historie, fortælling og en muligvis ikke-intenderet nutid:
Ville man i en tidsalder, hvor børn blot blev betragtet som dumme voksne, anvende en sætning som: Johan har ret til en far
For ikke at nævne det meget moderne:
Sådan er det vel med gode ledere… De har noget der gør at andre påvirkes af dem.
Desuden virker konceptet enlig mor til to højst utidssvarende, og såvel Anne som de øvrige hovedpersoner kunne sagtens være børn af det 21. århundrede.
Året er 1395, og Anne lever af handel, men Hansaerne tillader ikke handel uden deres autorisation, og hun drager mod Bergslagen i håb om der at kunne drive forretning. Undervejs møder hun den tiltrækkende Leonardo, og de beslutter sammen at sejle til Venedig med kobber. Så langt kommer de dog ikke, før de møder kaperen over alle kapere: Klaus Störtebeker (et navn han har tillagt sig, fordi han efter sigende kan slynge otte krus øl i sig uden at blinke). Anne bliver fanget og ført til sørøverens slot, mens hun overvejer sine flugtmuligheder, så hun kan komme ud til sine børn og sin handel. Der er det hele: En farlig sørøver, en smuk helt, der oven i købet er heltemodig, en ond heks der gør hvad hun kan for at ødelægge Annes liv og et billede af en urolig, hård og spraglet samtid.
Forfatter: Catharina Ingelman-Sundberg
Oversat af Nina Bolt
260 sider
Forlag: Cicero
Udgivet: Maj 2010
Birte Strandby
