Nick Cave er en af de store multikunstnere. Han har udgivet 15 albums, skrevet en roman og et par digtsamlinger samt et filmmanuskript til en australsk western – og spillet fremragende på Roskildes Orange scene. Den dommedagsstemning og sorte humor, der opleves i hans musik, genfindes i hans nye roman Bunny Monros død.
Bunny er en uhelbredelig kussetyv med seksstjernet x-faktor. Samtidig er han egoist i psykoklassen og besidder en empati det selv i et toptunet elektronmikroskop vil være vanskeligt at få øje på. Som dørsælger af skønhedsprodukter er han på jobbet som en varulv i en børnehaveklasse. Kusse og sprut fylder hans tankeunivers, hans pik står konstant og hans sexuelle udstråling smelter trusserne af tøserne i en lind strøm dagen lang og natten med. Bunny har både kone og en ni-årig søn, men de kan slet ikke konkurrere med hans to store interesser.
Vi kommer ind i historien, da Bunnys kone begår selvmord – og herfra bliver det kun værre. Bunnys selvdestruktive skørlevned er ved at indhente ham. Hjernemassen er ved at have fuldendt sin forvandling til alkosuppe og konens selvmord sender ham ud i en nedadgående dødsspiral. I sin konstante brandert finder han ud af, at den lille Bunny Junior i stedet for ubrugelig skolegang skal med ud på salgsturne og lære håndværket fra bunden.
Bunnys virkeligheds opfattelse er stærkt på retur, og hans ustyrlige libido indbringer derfor flere problemer end gevinster. For den lille Bunny bliver farens dødsrejse en alt for tidlig udviklingsrejse. Den forgudede far mister sin forgyldning efterhånden som knægten er nødt til at passe sin hjælpeløst fordrukne og vanvittige far.
Selvom det er en bog om negativ social arv i trøstesløse engelske arbejderkvarterer, får mr. Caves sorte humor sine læsere til at more sig grundigt midt i tragedien. Det er et road-trip man sent glemmer. Den anløbne storcharmør, der lige så gerne voldtager som erobrer, er uhyggelig i sin utrolige, uforstående ufølsomhed, og kontrasten i skiftene mellem drengens og farens synsvinkler fungerer forrygende flot.
Cave får os til både at grine og græde over en verden af fortvivlelse og tomhed. Bogens første sætning: ‘Jeg er fortabt’ passer fortrinligt til indholdet, men det er suveræn underholdning.
Forfatter: Nick Cave
Oversættelse: Mich Vraa
270 sider
Forlag: Gyldendal
Udg.: 06.09.09
Jan Vandall
