Romandebut om stor kærlighed og beskeden vilje.
Bogens emne er kærlighed, men der er sandelig ikke meget hverken Romeo eller Werther over hovedpersonen. Tværtimod virker den påberåbte store kærlighed mellem to mennesker nærmest som det naturlige forsøg på afbræk i en ellers kedelig hverdag.
Emil og Malou arbejder sammen på et kontor, der umiddelbart lyder usandsynligt kedeligt, et politisk nedsat stykke projektarbejde:
’Ideen var, at kommissionen skulle insinuere en politisk interesse overfor en relativt stor vælgergruppe.’
Den politiske interesse er karakteriseret ved manglende vilje og manglende evner, og så kan det jo være vanskeligt nok for hovedpersonerne selv at præstere entusiasme i jobbet. Den dyrker de så ved at tale med hinanden, gå på café og tale videre, sms’e til hinanden. Forbindelsen vanskeliggøres af, at Malou er gift og har to små børn og allerede i begyndelsen erklærer, at hun ikke drømmer om at forlade det liv. Den heftige forelskelse tager til, og skilsmisse bliver aktuelt, om end mest som samtaleemne.
Med sine metakommentarer og noter er Emil nogenlunde underholdende, og hans digteriske kreativitet vokser tydeligvis efter sex, men ellers bliver det til for meget løs snak med begrænset indhold. Den store kærlighed bliver også næsten snakket ihjel, og spørgsmålet er om det var blevet så vigtigt, hvis ikke Malou havde følt sig bundet af økonomi og ægteskab, og arbejdspladsen ikke havde været så ulidelig.
Hele romanen går med at afklare hendes og hans følelser, og skønt behageligt humoristisk i perioder så svinger romanen sig ikke rigtigt op til at fascinere og hele den tilsyneladende intense affære bliver lidt ligegyldig.
Forfatter: Finn J@nning
208 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 18.03.2010
Birte Strandby
