Marion og Shiva er tvillinger. Faktisk er de ifølge jeg-fortælleren, Marion, een sjæl ved fødslen forbundet ved hovedet, men straks adskilt. De to brødre deler tanker og oplevelser de første år, senere vælger de begge at blive læger, og de forelsker sig i samme pige, Genet, der fravælger medicinstudiet til fordel for en tilværelse som frihedskæmper/terrorist. Tvillingernes mor var nonne og døde ved deres fødsel, faren kirurg og han forsvandt ved samme lejlighed, men dukker op senere i romanen.
Beretningen, der strækker sig over fem generationer og tre kontinenter, beskriver omfangsrigt tilværelsen på et hospital i Addis Abeba blandt andet under et statskup og senere i Bronx. De fleste hovedpersoner er læger, og der er en del scener fra operationsbordet beskrevet i detaljer og i et sprog, der ikke sædvanligvis er romanlæsere forundt.
Romanen bugner af historier, der tilsammen reflekterer en farverig og barsk verden – f. eks. historien om Abu Kessem, en nærig handelsmand i Bagdad, der havde et par gamle slidte tøfler, som han besluttede at smide væk. Da han forsøgte at smide dem ud af vinduet, landede de på hovedet af en gravid kvinde, der aborterede, og Abu Kessem blev smidt i fængsel. Da han smed dem i kanalen, blokerede de afløbet, så kanalen gik over sine bredder, og Abu Kessem blev smidt i fængsel…
Historierne er flettet ind i hinanden, og den fødsel der begynder på side 1, slutter af samme årsag først omkring side 100. Det sker med en flot serveret begivenheds- og informationstæthed, og bogen virker ikke lang, selvom man skal lede lidt efter plottet.
Forfatter: Abraham Verghese
Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt
560 sider
Jyllands-Postens Forlag
Udgivet: 02.09.09
Birte Strandby
