Tara lever det gode liv med sin ulv og sin allike i et univers der befolkes af middelaldermennesker og periodisk magi. En dag bliver hun kaldet op til kongen. Hans søn, Arke, er forsvundet, og han ønsker, at Tara skal finde ham. Arke er måske rejst ud for at finde sin bror Valmar.
Tara drager af sted med tre praktiske gaver fra kongen, herunder et sværd og et magisk krystal. Hun begynder med at opsøge fyrsten, men finder først og fremmest fyrstinden – i svinestien hvor hun hjælper soen med at fare. Fyrsten kan man ikke længere komme i kontakt med, men Tara lover at bringe Valmar tilbage, når hun har fundet ham, så han kan blive den nye fyrste. Kort efter afskeden med fyrstinden lander hun i fjendehænder, og det bliver værre undervejs. Strabadserne er mange, men hun finder Arke og sammen lander de hos de små munke på de ugæstfri Stormøer. Her ved de måske noget om, hvor Valmar er? Desværre ved de også, hvad de gør ved folk der forbryder sig mod munkenes idealer.
Det er et gennemført fantasyunivers der er opbygget her, befolket med mærkelige mennesker, tiggere og hekse med talent for at tale med dyrene. Udover magien ligger udviklingen på middelalderniveau, og man kan sagtens fornemme både laser, pjalter og kongens status i det hierarkiske samfund.
Spændingen og risikoen for, at Tara afsløres i sine forehavender er hele tiden til stede, og Tara får ikke meget mere ro end læseren. Personerne er todimensionelle, Tara er rigeligt heltindeagtig, men ellers er romanen mere gennemført end de fleste fantasyromaner.
Isa Lemvigh Clausen
235 sider
Mellemgaard
Udgivet: 2016
