Kunsten at dræbe et menneskeer en kulsort historie om en gruppe lejesoldater. Hoplon Enterprises er et privat russisk sikkerhedsfirma af den slags der sender sine medarbejdere til klodens farligste brændpunkter som lejesoldater og livvagter som vi kender det så dårligt fra f.eks. Irak og Afghanistan.

Der er hverken mangel på samvittighedsløse våbeneksperter eller tumber der vil slå hvem som helst ihjel for småpenge. Alene fra det opløste Sovjetunionen og Østblokken er der tusindvis af arbejdsløse soldater og efterretningsagenter.
Afghanistanhelten og obersten, Sergej Orlov, arbejder for Hoplon. En klanleder fra det nordlige Irak, Rashid ‘Ali hyrer firmaet til at myrde hans bror og denne folk, som har taget magten i den narkosmuglende klan fra Rashid. Et lille dødbringende team bliver samlet for at give rygstød til Rashid og hans mænds angreb på den formastelige bror, men som det er med den slags ting, så går næsten alt det galt, som overhovedet kan kikse. I stedet for en dødelig men nem lille udflugt til Irak ender den indbyrdes stridende gruppe med at måtte kæmpe desperat for overhovedet at overleve på jobbet.

Modsætningerne mellem de helt amoralske medlemmer af ‘dødspatruljen’ og dem med en eller anden form for fornemmelse af fair play vokser med problemerne med at holde sig i live under den hæsblæsende flugt gennem Irak mod den tyrkiske grænse.

Plottet med en flok lejesoldater der må kæmpe en desperat heroisk kamp for at bevare livet, når missionen har slået fejl, har vi set i mangfoldige versioner, men Alonge forstår at give den en aktuel vinkel ved at sætte scenen i det kurdiske Irak inden den villige koalitions endelige angreb på Saddams Irak. Det er svært at forvandle lejemordere til ædle skikkelser, når det ædle består i at begrænse ‘collateral damage’ til et minimum.

Det er en spændende historie om brutale mænd med brutal tankegang, der kan minde om De vilde gæs eller Den beskidte bande, bortset fra at lejesoldaterne her kun en enkelt gang og nærmest ved et uheld kæmper for nogle uskyldige civile. et interessant indblik i en verden af psykopater.

Forfatter: Giaime Alonge
Oversættelse: Jytte Lollesgaard
264 sider
Forlag: Cicero
Udg.: Januar 2011
4 glober