Om at tage ud for at finde noget man hele tiden har haft.
Skuespilleren Johannes Lilleøre tager til New York for at bo i et halvt års tid. Det gør han blandt andet for at være sammen med sine to sønner, som han har sammen med et lesbisk ægtepar, der befinder sig i byen fordi den ene af mødrene har fået et studielegat.
Udover at være sammen med sønnerne er det hans hensigt at skrive en bog, men tiden går i høj grad med at hænge ud på bøssebarer sammen med vennen Michael og i øvrigt have tømmermænd. Både arbejdsmæssigt og seksuelt tåger han rundt uden rigtigt at flytte hverken sig selv eller andre, imens han lyver en del for at undgå konflikter. Kun perioderne med børnene rummer lidt tilværelsessubstans. En dag finder han en død kvinde udenfor sin hoveddør, en kvinde som han synes at genkende. Interessen for hende og for hendes skæbne giver retning til Johannes’ liv i en periode og sammen med Michael får han lov til at besøge Hart Island, hvor 900.000 mennesker ligger begravet. Og senere opdager han så, hvem der er den eneste ene.
Romanens gengivelser af livet som bøsse og far til børn af lesbiske er med til at skærpe læserens interesse, men der er ikke megen fremdrift, faktisk giver hovedpersonen et ret stillestående indtryk, og bortset fra at New York umiddelbart har mere plads til seksualiteten, kunne romanen lige så have foregået på Sydfyn. Romanen er nogenlunde vellykket som samfunds- og livsstilsbeskrivelse, men tilfører derudover ingen særlig merværdi til den litterære godtepose.
Johannes Lilleøre
256 sider
Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 29.08.2012
