Spændende ungdomsroman om livet i en dystopisk men uhyggeligt realistisk fremtid.
Danmark i år 2032. I en lejr langt væk fra alting bor en flok børn holdt inde af pigtråd og sikkerhedsvagter. De er interneret på grund at et særligt gen der påvirker deres udseende og skræmmer verden udenfor. Janus er jeg-fortæller, teenager med udlængsel og medrivende beskriver af den tarvelige verden som samfundet giver til sine udstødte.
Engang snakkede man om Udkantsdanmark … Nu er der udkant over det hele. Folk er desperate … Nogle går amok i religion. Andre kaster sig over dem der er bare en lille smule anderledes.
Og politikerne, der skulle holde styr på det hele, er konstant på jagt efter nye syndebukke.
Man kan finde ligheder med både Vibeke Marx og Bjarne Reuters lette kynisme, og en del af temaet kan findes i Maze Runner.
Vi lander midt i fortællingen: Peter er forsvundet. Peter kan være død, men det lykkes ikke sikkerhedsvagten med buskrydderen at finde spor, og Janus overvejer, om Peter virkelig kan have haft held til at stikke af – og om han også selv vil kunne flygte. Han savner sin mor, men hun har selv givet afkald på ham omend under pres, og forholdet mellem de andre internerede børn er tæt, så det vil være forræderi overfor dem at flygte. Og så lykkes det alligevel. Eller man kan diskutere, om det lykkes. Ligesom man kan diskutere, om den gave som alle børnene får tilbudt virkelig er en gave. Eller blot en investering formidlet af et firmas marketingafdeling.
Fin læsning og mange gode debat- og fortolkningsmuligheder.
Nanna Gyldenkærne
156 sider
Høst & Søn
Udgivet: 14.04.2016
