Politik er altså både ideologi og rationale. Både de langsigtede drømme og visioner og løsningen af her og nu-problemer i den nærværende hverdag. Både principper og given efter. Både hårde tal og medrivende taler, og både utopi og kompromis. (Troels Mylenberg)

Det er let at opfatte politikere som en samling holdninger, man kan være for eller imod. Sommetider glemmer man kompleksiteten, kompromisserne og menneskene bag. Efter læsning af Mark & Vanopslagh er man måske ikke blevet klogere på politik, men man får lidt mere forståelse for mennesker og påvirkninger.

Troels Mylenberg har skrevet en slags samtalebog om og med de to folketingspolitikere Jacob Mark fra SF og Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance. Trods de tydelige forskelle er der flere parallelle linjer i deres politiske karrierer, eller var, for nu har Jacob Mark jo trukket sig fra politik. Begge de to har opnået kanonvalg, og de har begge oplevet at være ramt af sygdom forårsaget af stress’

En stor del af bogen er biografisk. Således besøger vi både familien og vennerne, og det er interessant, at det politiske både kan være en naturlig følge af holdninger i familien og en direkte modreaktion på samme.

Der er også klip fra barndom, ungdom, uddannelse. For Vanopslaghs vedkommende var valg af studie en reaktion på at køre forkert, da han skulle til samtale på Journalisthøjskolen

‘Da jeg havnede i Brabrand i stedet for på Journalisthøjskolen, tænkte jeg, at jeg måtte læse statskundskab med henblik på at blive journalist bagefter.’

Glæden ved debatter er fælles, men hvor Vanopslagh befinder sig bedst under pres, er Mark mere til ‘fløde’, altså glad for føle-spørgsmål. Det siger væsentlige ting om de to, og vel egentligt også om en af forskellene på højre- og venstrepolitik. En anden vigtig forskel er forholdet til vækst og udvikling, hvor Liberal Alliance nødvendigvis må gå ind for vækst, som ethvert liberalt parti skønt det destruktive ved vækst ikke længere kun er en formodning.

Der er enighed om at lægge afstand til Socialdemokratiets politik. Til gengæld accepterer Vanopslagh, at også Enhedslisten har deres kompetencer:

Ja, Pelle [Dragsted] er skræmmende dygtig. Han kan få kommunisme til at lyde som noget venligt.

Forholdet til sociale medier er vigtigt, og skønt begge politikere er enige om, at unges mistrivsel også hænger sammen med presset fra sammenligningskulturen på sociale medier, er der ingen overvejelser om at droppe dem. For Vanopslagh er de en betydelig kilde til popularitet, og hans videoer er da også morsomme, selv om man ikke ellers er til blå politik.

Fremtidsvisionerne er mørke hos begge. Mark går ind et EU der er hermetisk lukket for flygtninge, og Vanopslagh taler våbenproduktion. Og her gik man og håbede, at unge politikere havde vurderet, at klima og miljø var de vigtigste politiske emner, og at man ville søge at erstatte kapitalismen med noget mere menneskevenligt.

Mark & Vanopslagh er en pæn bog med en pæn fortælling om dagens politikere. Der er ikke så meget kant eller bare en enkelt hed debat, ligesom nytænkning af vores skæve verdensorden heller ikke skal findes her. Men hvis man ikke lige kigger efter løsninger på verdens kriser, men blot vil vide noget om vores politikere er det en udmærket og relevant bog.

Mark & Vanopslagh

Politik og parløb

Troels Mylenberg

244 sider

Gyldendal

Udgivet: 2024

Birte Strandby

https://dontt.dk/mark-og-vanopslagh/