Tjekker man på nettet, hvad en hillbilly er, så er der tale om et uuddannet, usofistikeret menneske. Men når man læser J.D. Vances erinderinger bliver billedet hurtigt lidt mere nuanceret.

J.D. Vances mor har en lang række kærester. På et tidspunkt går det op for J.D. Vance, at hun rent faktisk forsøger at finde en passende far til ham. Hun er uddannet sygeplejerske og har arbejde. Hendes samlever har også fast indtægt, og i dette rum for mulig stabilitet, indfører de drikkeri i hjemmet. Det forhindrer dem tilsyneladende ikke i at passe jobbet, men for Vances mor er vold mod ungerne en del af opdragelsen, og der er flere jagtscener, når Vance forsøger at stikke af fra sin mor. En del af barndommen bor han hos hendes forældre. Han har stor respekt for sin mormor, der ikke går af vejen for at skyde på folk, der udløser hendes temperament, et temperament hun har videregivet til sin datter. Familiens mænd er mindre farlige, om en onkel står der ‘Han elskede alt undtagen regler …’, og om en anden:

Han var min favorit blandt brødrene Blanton og den eneste af dem, der aldrig har truet mig …

For unge Vance var barndommen ikke ulykkelig, og der fulgte flere kurser i overlevelse, som også gavnede, da han kom på college. Her måtte han finde et job og samtidigt sælge sit blod for at betale udgifterne. Det var der, han fandt ud af, at man kun kunne sælge sit blod to gange om ugen. Vance er intens arbejdsnarkoman, og regner sig frem til, at der kan gå op til 39 dage, hvor han ikke sover mere end max. fire timer i døgnet.

Men ellers skriver Vance ikke så meget om sig selv, som om de mennesker der omgiver ham i Trumpland. De er fattige, nogle af dem bryder sig heller ikke om at arbejde. Hans far – der kommer ind i hans liv igen – mener som andre, at det er lettere at komme på eksempelvis Yale, hvis man er liberal eller sort. Vance søgte ind på Yale og Harvard, men ikke på Stanford, fordi man for at søge ind på Stanford skal have underskrift fra dekanen på ens college, der bekræfter, at man ikke er en taber. Det ville han ikke bede om.

På en måde beskriver Vance noget af det, som Erskine Caldwell og Steinbeck beskrev i 1930’erne, fattigdommen og den medfølgende håbløshed, i Caldwells tilfælde, apatien. Og Vance skriver også om sult – i 2016 i USA.

Det er ikke hverken Caldwell eller Steinbeck, men læseværdigt alene på grund af den historie der beskrives.

Hillbilly

Erindringer fra Trumpland

J.D. Vance

279 sider

memoris

Udgivet: 22.10.2024 (amerikansk 2016)

Birte Strandby