‘… så husk at virke overskudsagtige, og lad jer ikke mærke med noget …’

‘pyt’ udgør ikke en revolution i litteraturen. Vores navnløse hovedperson er kvinde i 50’erne. Hun er fraskilt, sønnen er flyttet hjemmefra, og hun bruger al sit krudt på jobbet. Det er også lidt det, vi møder i Jonna er 54 og Fogeden.

Hun underviser, og jobbet bliver stadigt mere krævende. Oven i købet er der en fyringsrunde. Vores hovedperson bliver ikke ramt. Denne gang, men det er her ‘pyt-knappen’ kommer ind i billedet. En af hendes kolleger mener, at hendes mand vil begære skilsmisse, hvis hun påtager sig mere arbejde. Vores hovedperson må igen overtage ekstra opgaver, men hun reagerer ikke med det samme.

I ledige stunder tænker på tilbage på en gammel studiekammerat, en god veninde, som hun var lige ved at miste i forbindelse med en forelskelse. Forelskelsen slutter temmelig kynisk, og hun holder den for sig selv. Påvirker det stadigt hendes liv?

Ellers knokler hun løs, aflyser endda en rejse med sin søn, fordi hun er bange for at bryde sammen. Så bliver hun sygemeldt og må overlade sit arbejde til andre i en periode. 

‘pyt’ er flere ting. Dels beretningen om, hvordan stress udvikler sig langsomt, dels noget om arbejdspladser og chefer der ikke har fanget, at medarbejdere har begrænsninger – og her er nogle gedigne stereotyper – og dels handler romanen om vigtigheden af at finde sig selv, men der stadigt er noget at finde. Måske er det også en roman der kan give håb om, at det er muligt at ændre spor og droppe stresspotentialet i en relativt fremskreden alder.

pyt

Merete Hellerøe

213 sider

Brændpunkt

Udgivet: 24.10.2024

Birte Strandby