Hvis man er mangeårig Disney-fan, måske endda en af dem der sidder klistret til skærmen, når klippene fra de gamle travere – Snehvide, Bambi, Askepot – vises juleaftensdag, så er Ønsket virkelig en middelmådig oplevelse.

Selve plottet er enkelt, men alligevel mere tåget end i klassikerne: På en lille ø i Middelhavet regerer den fantastiske troldmand Magnifico. Han fratager folk deres ønsker – med deres gode vilje – og engang i mellem opfylder han et af de ønsker han har på lager, forudsat at det ikke forstyrrer det lille samfund, Rosas.

Heltinden, Asha, søger om at blive hans assistent, men finder ved nærmere eftersyn hans magtudøvelse frastødende og for totalitær. Hun mener, at han også fratager mennesker noget essentielt, når han sletter deres hedeste ønsker fra deres bevidsthed. Hun begår et oprør, der griber om sig, og han går til gengæld over til mørk magi i lighed med troldmanden i Aladdin, havheksen, den onde dronning. Bare rolig! Det ender godt, undtagen for Magnifico, alle ender med at stå sammen mod det onde, og alle får deres ønsker tilbage, så de frit kan forfølge egne drømme.

Problemet er, at filmen er en stime af klicheer. Der er intet – som i ingenting – Disneys publikum ikke har set før. Ashas venner er en sammensat flok, der repræsenterer forskellige etniske grupper og karaktertræk. ‘Følgedyret’ – hunden, hesten, fårekyllingen, musen – er her en ged, nuttet som alle gode Disney-dyr, men med en mørk stemme, og sangene der er så dybt fascinerende i Aladdin, Aristocats og Tornerose, er her flad pop, der giver en vældig lyst til at betjene fast forward-knappen. Oven i købet er timingen smuttet, så hvis man er en gammel, sur, forhenværende Disney-fan, undrer man sig bare over, hvorfor der overhovedet synges.

I sandhedens interesse skal nævnes, at Magnificos glæde over eget spejlbillede og egen person er ret sjov, men ellers er det på enhver måde en skuffende film, ikke mindst fordi Disney jo engang havde nogle ambitioner om at skabe Disney-forbrugere ud af os alle:

… the goal of Eisner being to turn every person on planet earth into a lifetime consumer of Disney products.

Det er naturligvis et kapitalistisk ønske om en solid indtjening og som sådan ikke smukt i sig selv. Men det ville vise lidt mere respekt for det potentielle publikum, hvis Disney i det mindste prøvede i stedet for blot at udsende en samling klicheer og udtjente effekter. Filmen ‘Encanto’ har i øvrigt de samme vanskeligheder med mangel på historie og ide. Man kan naturligvis indvende, at filmen er rettet mod børn, men hvorfor skal de trækkes med dårlig kvalitet?

Ønsket

Amerikansk computeranimeret fantasy musical spillefilm

Walt Disney Pictures

100-års jubilæum

Instruktører: Chris Buck, Fawn Veerasunthorn

2023

Birte Strandby