Krimimessen i Horsens, lørdag den 25. marts 2023 

Krimimessen er noget særligt, og det lykkes hvert år at lave et utal af gode, givende oplæg, ligesom der hvert år er endnu en begrundelse for, at krimier er rigtig og vigtig litteratur.

I Gymnastiksalen blev tidligere operativchef for PET, Frank Jensen, interviewet af Jonas Knudsen om Den russiske kodemand. Bogen er spændende, men det blev ikke mindre interessant, da Frank Jensen fortalte, at samtlige romanens karakterer var nogen han havde mødt i virkeligheden, blot var plottet blandet med ægte begivenheder, så man skulle være dedikeret spionnørd for at kunne genkende de forskellige episoder. Frank Jensen fortalte også om de ændringer der gradvist havde fundet sted inden for efterretningstjenesten. Eksempelvis var der, da han begyndte i jobbet, noget man smukt kaldte ’tørpisserpatruljen’. Det var efterretningsfolk, der skulle tjekke offentlige toiletter for homoseksuelle – fra dengang homoseksualitet var kriminelt. Heldigvis er det ikke det, politiet bruger ressourcer på længere.

I Snedkeriet var der samtale mellem Benni Bødker og Kim Leine med Tonny Vorm som moderator. Det handlede om Bødkers roman Et hus med tusind øjne, om spionvirksomhed på Lolland og omegn, og om Kim Leines roman Karolines kærlighed, der handler om en kvindelig politiker der hverves som agent af russerne. 

Både Bødker og Leine har skrevet i andre genrer, men var enige om, at krimien kan noget med at pirre og lægge drive ind i en roman, ‘lave patos til handling’. Og som Bødker sagde, så giver thrilleren/krimien en undskyldning for at banke på døren og undersøge, hvad der egentligt foregår. Leine mente, at krimien triggede vores latente paranoia, samtidigt med, at spændingskurven er fortsat stigende.

I øvrigt havde Leine haft Karolines kærlighed på bedding længe. Ideen var opstået for godt ni år siden, da Marie Krarup var forsøgt hvervet af en efterretningstjeneste. Også Bødkers roman var foranlediget af virkeligheden, en Stasi-agent der engang har gået langs de lollandske diger, og baggrunden var Paraply-mordet på en bulgarsk systemkritiker i 1978.

Begge forfattere mente, at Danmark er interessant for russerne på grund af adgangen til Østersøen.

På forspørgsel fortalte Leine, at Eric Ambler – alle spionforfatters fader – var en af hans inspirationer, især romanen ‘En kiste til Dimitrios’. En anden inspiration var ‘Koldt blod’ fra 1965 af Truman Capote, der for Leine repræsenterede nøgternhed og seksualitet. Bødker bifaldt inspirationen fra Ambler og tilføjede desuden Stein Rivertons ‘Jernvognen’ om et menneske i opløsning.

I’m British, so I don’t do guns

I Indergården huserede Ragnar Jónasson og Ann Cleeves. Ragnar Jónasson er Agatha Christie fan, men dyrker samtidigt det islandske landskab, hvor hans dramaer ofte foregår. Ann Cleeves bruger naturen på samme måde, når hun skriver om tre kvindelige øko-frontkæmpere. Hun begyndte sin forfattervirksomhed på en lille ø, hvor hendes mand arbejdede. Her udviklede hun sit fortællegen, for som hun sagde: And if you are not into birds, and I am really not into birds,  what else are you going to do? Måske er det også derfor, at et af hendes første ofre er en fuglekigger. Cleeves er mere til det psykologiske aspekt, the whydunnit i stedet for the whodunnit. Måske er det også derfor, at hun i stedet for Christie foretrækker Sayers og inspirationen fra Bruce Reynolds.

I Store sal kunne Trude Teige, Ulrika Rolfdotter, Faber og Pedersen føje endnu et par karakteristika til den nordiske krimi. Yderligere påpegede moderatoren, at der i den nordiske krimi altid var et privatliv, der fyldte meget, såsom sygdom i familien og/eller problemer med ægtefællen, både nuværende og tidligere. Der var dog delte meninger om, hvorvidt det var et særligt træk i nordiske krimier. Også Conan Doyle har opereret med detektivens privatliv, men måske er det begyndt at fylde meget i nordiske krimier?

I øvrigt omtalte ikke mindre end tre forfattere, Faber, Jürgensen og Hesseldahl, nødvendigheden af at skrive om personer, som ‘man gider være i selskab med’. Så vi skal nok ikke vente Ted Bundy som karakter i en dansk krimi.

I Snedkeriet fortalte Morten Hesseldahl om ‘Putins datter’, en krimi der med krigen i Ukraine som baggrund kommer ind på både krigsfanger, handel med organer, kultursammenstød og de nære relationer. Hovedperson i romanen er Theis, nuværende midtvejskrise, tidligere departementschef i statsadministrationen og via sin unge veninde også hyret til bestyrelsen i hendes firma, skønt uden større viden om bobleøkonomi, men måske er han bare meget betaget af venindens betagelse af ham. Og for hende med startup, selviscenesættelse og pyramidespil er han et sandt scoop.

På interviewerens spørgsmål, om hvorvidt kunsten har et ansvar for, at vi kan finde rundt i denne komplekse verden, svarede Hesseldahl, at kunsten ikke laver politik, kunst er erkendelse, men måske burde politikere læse flere bøger.

Lever han endnu?

En kommentar Michael Larsen overhørte, da to kvinder så hans portræt på Turbines stand.

I Magasinet blev Michael Larsens Dragenotatet taget under kærlig behandling. Det kom i høj grad til at handle om insekter. Den famøse bille i Dragenotatet er fiktiv, men har en fætter i den virkelige verden. Michael Larsen der siden Slangen i Sydney har opgraderet fra giftige slanger til livgivende biller fremstår som naturentusiast, og studiet af biller har da også været en væsentlig del af romanen, selv om billen først og fremmest er optakten til noget større. 

Med til Larsens oplæg hørte en kort beskrivelse af havørnen, der har bygget rede på Ærø for første gang, og det blev røbet, hvem der i 1975 satte 14 hugorme (og måske en løbebille) ud på Ærø.

Gretelise Holm og Lisa Holmfjord fortalte om magtmisbrug. Holmfjord i forbindelse med den nys udgivne: Djævlen, du kender, hvor der berettes om voldsom magtmisbrug inden for vores fælles socialsystem. Holmfjord er uddannet socialrådgiver og har været direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.

Gretelise Holm er uddannet journalist og dermed officielt magtkritisk. Hun har skrevet 40 romaner, den seneste er Smukke mand fra 2022, og den handler også om magt, her penges magt.

Stauns krimidefinition: En krimi kræver et mord og en opklaring. Hvordan pokker kan det forhindre nogen i at begå god litteratur?

Hvert år til krimimessen bliver der sat spørgsmålstegn ved, om krimier nu er rigtig litteratur, og her viste Holm og Holmfjord sig at ligge inde med det rigtige svar: JA. Og ikke nok med, at krimier er rigtig litteratur – også ifølge Stauns definition – så har krimien også den fantastiske mulighed at kunne tage fat i et hvilket som helst af dagens emner og gøre det til fiktion. Krimien er god til temaer, hvad enten det er prostitution, trafficking, magtmisbrug, korruption, vold i parforholdet. Eller som Holm sagde: 

Man lægger et mord ind, hvis man vil have folk til at læse.

Holm fortalte, at hun var begyndt at skrive, mens hun opholdt sig i Afrika. Det havde været hendes hensigt at skrive om Afrika og problemerne der, men det viste sig, at et mord var den læsepædagogiske motor, der gjorde bøgerne spiselige.

Med den vinkel på krimier, får man øje på nye kvaliteter.

Udbuddet af underholdning var som sædvanligt stort, og der var meget tryk på nogle oplæg. Indergården var fyldt, da ‘drabsafdelingen’ bestående af de efterhånden velkendte og scenevante fire drabsefterforskere, Isager-Nielsen, Kragh, Dahl og Møller Jensen, indtog scenen i selskab med journalist Stine Bolther. I arresten havde enkelte forfattere taget opstilling med deres nyeste bøger, og i Magasinet fandt man de store forlag.

Der sker noget nyt hvert år på krimimessen, og det er fint, at man afprøver tingene. Dog giver det noget uro, når publikum flytter sig fra et arrangement til et andet. Hvis man gerne vil komme i god tid til en forestilling, kommer man uværgerligt til at dukke op i slutningen af en anden. Det kan være forstyrrende, når det drejer sig om mange mennesker. Ikke desto mindre er indslagene oftest af en kvalitet, hvor det er let at fokusere.