Søndagen var mindre hektisk end fredagen og køerne færre undtagen dem ved madboderne.

Morten D.D. fra Molslaboratoriet afsluttede sit indlæg om Insekternes bog med at fortælle om nydelsen ved roen og livet på Mols lab uden ingen menneskelig bekæmpning. Mennesker har så travlt med at bekæmpe. Den bemærkning viste sig at være betegnende for resten af dagen måske lige med undtagelse af samtalen om Annie Ernaux.

Ernaux

Lilian Munk Rösing og Adda Djørup talte om Annie Ernaux, Nobelpristager i litteratur 2022. Rösing omtalte Ernaux’ værker som sociologisk autofiktion og fortalte med begejstring om romanen Årene. Værket foregår 1940-2007, i to spor. Der er et ‘vi’ og en ‘hun’. Vi lever med i verdenshistorien, det kollektive, og hun er det personlige, det eksistentielle, sex og død.

Rösing nævnte, at Ernaux mindede om Marcel Proust og havde den samme kompositoriske cirkel. Djørup bidrog med Ernaux’ udlægning af, hvordan mennesker er agenter i historien, hvordan de reduceres til nøgne mennesker, og hvordan mennesket efter dekompositionen tackler sin nøgenhed.

Djørup mente i øvrigt, at den sene anerkendelse af Ernaux’ værker kan skyldes, at de er blevet affærdiget som kvindelitteratur, hvad de ikke er. Det kønsbetonede fylder meget lidt. I stedet kan man tale om en affortryllelse af mennesket.

Et fader-søn forhold

Et andet sted i hal C havde Lone Frank sat Madame Nielsen stævne om sidstnævntes ‘Pentagon smeltet’. Madame Nielsen fortalte om sit komplicerede forhold til sin far. Indtil tolvårs-alderen var det ren harmoni, og siden en voksende række af misforståelser. Blandt andet fortalte Madame Nielsen om en far der ikke reagerede på sønnens provokationer, og da han gjorde, var han ‘ikke vred, men magtesløs’. Lone Franks konklusion var – lidt i lighed med Maren Uthaugs 11% – at der ikke længere er brug for den gammeldags mandetype.

Et liv under Stalin

På JP/Politikens Forlag var den russiske forfatter Guzel Yakhina i samtale med Marie Tetzlaff om den internationale bestseller ‘Zulejkha åbner øjnene’.

Zulejkha bliver sendt til Sibirien i 1930 til en tilværelse 2.000 kilometer fra det der altid har været familiens hjem. Hun oplever sult og kulde, men også en udvikling og og nogle eksistentielle valg.

Forfatteren understregede, at menneskelighed også var et tema, og at grænsen mellem liv og død frasorterer fordomme og religion – a propos det nøgne menneske jfr. Annie Ernaux.

Verdenssituationen

Clement Kjersgaard indtog Bella Scenen med titlen ‘Kan demokratiet tabe?’. Det tragiske svar – som faldt efter et længere reklameindslag for Ræson mv. – var ‘ja’.

Efter reklameindslaget fik publikum en hurtig historisk gennemgang om tidens store frelsere: EF, EU, FN, USA, og herefter om 9/11, udpegningen af fjender og bekæmpelsen af slyngelstater. Kjersgaard nævnte i den forbindelse, at det var intet mindre end et under, at tilbagetrækningen fra Iran var forløbet uden at udvikle sig til et blodbad. 

I 2015 får vi tryktestet vores integrationspolitik, og i 2016 kommer Trump til magten, i 2020 er der Brexit. Eller som Kjersgaard elegant udtrykte det: der viste sig at være en spillebane til højre for republikanerne – og med Bernie Sanders også en til venstre. Tirsdagens (8. november 2022) midtvejsvalg vil vise, hvor vi står. Det besynderlige er, at den via de sociale medier forventede homogenisering aldeles udebliver. Vi ligner hinanden mindre og mindre, og hverken den offentlige demokratiske samtale eller ekkokammerteorien holder i hverdagen. Ligesom vi ignorerer klimarisikoen og taler overbefolkningens trusler, mens vi udmærket ved, at danskerne er nogle af de tunge, når det kommer til forbrug (selv om vi ynder at betragte os som små og betydningsløse), mens befolkningstilvæksten vil stabilisere sig i midten af århundredet.

Mens Vesten er beskæftiget andetsteds, har Kina vokset sig rigt og stærkt, og Putin er gået til angreb på Ukraine. Det giver os nogle udfordringer, fordi vores demokratiforståelse er bygget til godt vejr og uegnet til hurtige problemer.

Fremover vil Kina få behov for at ændre vækstmodellen. Kan de gøre det uden demokrati? Vi håber, at Putin bliver til at tale med, når Ukraine har presset ham, og vi håber, at Kina finder en fredelig vækstmodel. Vi håber.

Verdenssituationen II

Hvad angår Rusland så havde Leif Davidsen og Anne-Cathrine Riebnitzsky en samtale der kunne være en direkte udløber af Clement Kjersgaards oplæg, og her så det ud til, at Putin var ved at tabe:

Riebnitzsky nævnte, at Putin ikke ved alt om sine styrker, korruptionen er heftig, og måske har man solgt dækkene på jeepen, gennemført en 10.000 mands øvelse med kun 2.000 mand og fordelt prisforskellen i generalernes lommer? Desuden mangler soldaterne viljen til at slå ihjel, fordi ukrainerne taler russisk og ligner russere. Davidsen erklærede sig stort set enig, og skulle man tolke på denne samtale, lød det unægteligt, som om Putin nærmede sig afslutningen på sin karriere.

Hvor tidligere tiders bogforum har haft flere indlæg om klima og bæredygtighed, så var Ukraine og økonomien i verden mere brændende emner i 2022. Der var mange virkeligt gode og indsigtsfulde oplæg.