Martin er pressechef i Vejdirektoratet. Det giver ikke helt de kick som hans tidligere job som opsøgende og gravende journalist gav ham, men det holder hans ægteskab og familieliv kørende.
Udover arbejdet i Vejdirektoratet er han ved at skrive en bog om en gammel veninde. Hun lider muligvis af demens, og ikke alle hendes kommentarer virker lige anvendelige. Ind i mellem taler hun om det journalistiske gravearbejde, som han blev tvunget til at opgive, og så er hun forrygende skarp og kan fortælle ting, som han ikke selv vidste – og som han bestemt ikke vil efterforske.
Indtil han en dag møder Mila, en foruroligende smuk rumæner, som han er tæt på at forelske sig i, kort før hun bliver fundet dræbt. Hans kendskab til hende gør ham til mistænkt, og forholdet til konen bliver ikke bedre.
I skurkerollen er et team af mænd, der mod betaling ordner andres problemer og efterfølgende skaffer problemerne af vejen. Martin opdager, at de kan have forbindelse til en dansk partileder, der har et ønske om at skaffe muslimer der er betydningsfulde for trossamfundet af vejen.
Krimien er opbygget godt og tradionelt. Der er periodisk fin spænding, både da Martin forsøger at skygge ‘Natmændene’, da de forsøger at nakke et offer, og da det viser sig, at flåter kan bruges i angrebskrig. Samtidigt har karaktererne historie og personlighed. Eksempelvis er det en del af Martins personlighed, at han er en ret dårlige familiefar, så dårlig at han ind i mellem undrer sig over, hvor lidt føling han har med opgaven.
Natmændene
[Skadedyr 1]
Thomas Bjerg
322 sider
Hoff & Poulsen
Udgivet: 30.06.2022
Birte Strandby
Anmeldelse fra bogfidusen.dk: http://bogfidusen.dk/skadedyr-saeson-1-natmaendene/