Det begynder dramatisk. Maria vågner såret ved siden af sit toilet. Resten af lejligheden er murbrokker, og det sygehus hvor hun arbejdede er jævnet med jorden.
Det er i byen Anah i Irak. IS har besat Anah. Maria og hendes kollega er udsendt af Humanity for Humanity og har fortsat arbejdet på sygehuset efter IS’ overtagelse, men nu er sygehuset væk, og ligeledes dem der arbejdede der. Maria er såret, men bliver fundet af Simon, der er dansk arkæolog. Han er forberedt til flugt, og sammen finder de ud af byen, væk fra bomber og skudsalver.
En lokal familie hjælper dem med at få kontakt til de amerikanske soldater, og en repræsentant fra Humanity for Humanity dukker også op. Med amerikansk ledelse planlægges en aktion der skal undersøge, om der er overlevende fra sygehuset i Anah og i bekræftende fald hente dem ud af byen. Herefter stiger spændingsniveauet til nye højder og der kommer en gnist af Mission Impossible over aktionen.
Der er mange fine thrillerelementer, og det er en spøjs krølle, at Maria kommer fra et religiøst hjem, og at det hjælper hende, når hendes liv er i fare. Karaktererne er meget pæne, og de taler pænt med hinanden, skønt de jo befinder sig nærmest midt i en krydsild. Det virker ikke helt overbevisende. Kan meget pressede mennesker virkeligt være så høflige?
Romanen skifter i tid, og vi får et portræt af Maria, hendes opvækst og hendes baggrund for at tage til Irak. Maria er 35 år og dermed ældre end en gennemsnitsheltinde, men hendes ønsker og drømme er stadigt, som var hun i tyverne.
Bortset fra en ikke helt overbevisende karaktertegning, er her interessant og god underholdning sat i en nutidig ramme.
Anah
Ole Møller
206 sider
Forfatterskabet.dk
Udgivet: 2020
Birte Strandby
