Kim Fupz Aakeson har en ting fælles med J. K. Rowling: når han skriver børnebøger er de karakteriseret af fantasi og overraskende indfald, men når Fupz Aakeson skriver bøger for voksne, er de basalt ret tragiske. Det samme kan man sige om Rowlings krimier der har tragedien og den almindelige kynisme som underlægningsmusik.

Det betyder heldigvis ikke, at romanerne ikke er både underholdende og interessant læsning, men blot at vi ikke automatisk genfinder fantasien og humoren fra børnebøgerne. 

I Fangeleg præsenteres vi for tre fængselsbetjente, Sammi, Henrik og Miriam. Sammi har en fortid og et brudt forhold bag sig, men er ny som fængselsbetjent. Henrik er garvet, småracistisk og i øvrigt homoseksuel, hvad han har glemt at fortælle sin kone. Miriam er omsorgsfuld og hjælpsom, men hendes søn har været ude i noget snavs, og trods alle hans gode hensigter har han gammel gæld – og det er ikke til banken. Miriam er en omsorgsfuld mor og beslutter at hjælpe sønnen med gælden, men det er ikke helt uproblematisk.

Fupz Aakeson har overblik over, hvad der sker indenfor murene, hvem der styrer slagets gang, og hvordan magten fungerer. Det er ingen spøg at være fængselsbetjent, slet ikke hvis man har svagheder, og man kan lidt banalt spørge, hvem det egentligt er der sidder indespærret. Som i romanerne Jonna er 54 og Bådens navn er det beskrivelsen af hverdagen og karakterernes adfærd, liv og forhold der fascinerer, men også i Fangeleg er der et plot og nogle udfordringer for vores hovedpersoner.

Fangeleg

Kim Fupz Aakeson

315 sider

Gyldendal

Udgivet: 2021

Birte Strandby