Karakterer bruges til at vurdere elever og studerendes faglige niveau. Dels anvendes karaktererne til at fortælle, hvor godt et aktuelt stofområde er indlært, og måske anvendes karaktererne også til at sammenligne med klassekammeraterne og med resten af verden.
Tydeligvis skaber karakterer ydermere en risiko for en del negative effekter: hierarkier i klassen, konkurrencemiljø og pres på den enkelte, måske en generelt dårlig oplevelse med skolen for den bogligt svage.
Karen Egedal Andreasen tager fat i karaktererne og karaktergivningen og afslører både stærke og svage sider. En svensk undersøgelse dokumenterer, at elever der fik lave karakterer i 6. klasse også fik det i 7. sammenlignet med en gruppe elever der ikke fik karakterer i 6. klasse; samtidigt havde de børn der fik lave karakterer i 6. klasse også lavere sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse sammenlignet med dem der ikke fik karakterer i 6. klasse.
Lidt overraskende viser det sig, at når man sammenligner med Rudolf Steiner-skoler, der har karakterfrit uddannelsesmiljø, viser det sig, at eleverne fra disse skoler udvikler sig fagligt på samme måde som eleverne i folkeskolen.
Ifølge Foucault er karaktersystemet en form for magtudøvelse og vidensdannelse. Det medfører blandt andet, at præstationer sammenlignes indbyrdes, der dannes hierarkier, og det kan øge presset og konkurrencemiljøet. Det påvirker elevernes trivsel, identitet og selvopfattelse. Måske ville problemet være mindre, hvis der var mulighed for håndværksmæssige fag i skolen, men som det er nu, vokser en del af folkeskolens elever op med manglende tro på egne evner.
Der har været eksperimenteret med forskellige skoleformer uden karakterer, blandt andet med udtalelser i stedet for karakterer – som man har det i Rudolf Steiner-skoler og i enkelte andre friskoler. Men i vores nuværende evalueringskulturmiljø, er det sådan, at 42 % af unge mener, at topkarakterer er nødvendige for at få et godt liv. Hvad gør det for det positive læringsmiljø?
Forfatteren kommer ind på karakterernes historie, på hvordan lærer og censor afgør en karakter, når det ikke lige handler om multiple choice-tests, og hvorfor den sociale baggrund stadig er den faktor der vejer tungest, når det kommer til gode karakterer i folkeskolen. Rudolf Steiner-skolerne og Summerhill-skolerne er nævnt, men der er ikke set nærmere på, hvordan disse skoler klarer sig med karakterfrie undervisningsmiljøer.
Ellers er her stort og småt om karakterer incl. en forhåbning om, at skolerne fremover vil tage mere dannelse på sig og mindre evaluering.
FAQ om karakterer
Karen Egedal Andreasen
159 sider
Hans Reitzels Forlag
Udgivet: 2020
Birte Strandby
