En fortælling om civilisation
Ni og Fire er hovedpersonerne i denne roman. De har til opgave at udlægge asfalt til en ny vej fra det fattige syd til det rige nord i et unavngiven land, der har ligget i borgerkrig i mange år. Nu er krigen slut, og asfalteringen af den nye vej skal være klar til paraden.
Fire har været udsendt som chauffør på asfaltlæggeren mere end 60 gange. Han har været udsat for lidt af hvert under udførelsen af sit arbejde og har indtaget en robotagtig attitude til jobbet og til de lokale. Det samme kan man ikke sige om Ni. Han er anderledes grøn og ikke bange for at blande sig med lokalbefolkningen.
Fire går i gang med opgaven. Han styrer RS-80’eren der udlægger beton. For at gøre udlægningen så glat som muligt, er der opstillet kapsler med asfalt hele vejen frem til hovedstaden. RS-80’eren kan selv koble kapslerne på og varme asfalten op, så Fire skal først og fremmest sørge for en jævn kørsel, og det er Nis opgave at køre foran og sørge for, at der ikke er forhindringer.
Det er et skræmmende efterkrigslandskab, forfatteren får tegnet, et billede af et samfund der næsten ikke kan samle sig sammen til at rejse sig igen. Det går ok for Fire, men så bliver Ni syg og får brug for medicin, og Fire støder på en dreng er ikke flytter sig for asfaltudlæggeren.
Det er menneskelig tragedie og en sær, syret humor, og man ved ikke, om man skal grine eller græde, men til sidst skal man græde.
Paraden
Dave Eggers
Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild
207 sider
Turbine
Udgivet: 13.02.2020
Birte Strandby
