Anders Holst Bodin tager fat i tidens mest påtrængende problem: klimaet. Det er der flere der har gjort, men Bodin går et spadestik dybere og ser på, hvad der har skabt vores fokusering på økonomisk vækst, og hvordan vi kan definere nye klimavenlige, fælles spilleregler der på sigt gør livet bedre for alle.
Hvis vi skal redde os fra klimakrisen, er vi nødt til at ændre adfærd. Det er ikke altid enkelt. Vi vil gerne køre med tog i stedet for at flyve, men hvis vi skal ud over landegrænserne, kan det være vanskeligt at finde den rigtige rute, de rigtige tog, og sandsynligvis bliver det dyrere end at flyve. Vores systemer er ikke indstillet på klimahensyn.
Indledningsvist tager Bodin fat i sammenhængen mellem økonomi og udledning af drivhusgasser.
Til vurdering af forholdet mellem den globale økonomi og de globale udledninger af drivhusgasser benytter Bodin følgende formel:
Mængden af udledt drivhusgas = BNP * E
Mængden af udledt drivhusgas er den årlige, samlede udledning for hele verden. Den var i 2017 53 gigatons. BNP er det samlede bruttonationalprodukt, og E er en ‘emissionsfaktor’, der beskriver, hvor mange drivhusgasser der udledes per dollar. Hvis BNP eller E mindskes, falder altså mængden af drivhusgasser. E er faldet de seneste år, men der er kommet mere fart på produktionen, så den samlede udledning er steget. Den danske emissionsfaktor er på ca. 190 gram excl. udledningen på importerede produkter. Verdensgennemsnittet er 670 gram, så det er jo pænt for Danmark, men målt per person ligger vi blandt de største udledere af drivhusgasser, og hvis alle gjorde som os, ville udslippet være mere end 2,5 gange så højt. Det er under alle omstændigheder nødvendigt at sætte det ned.
Basalt er der ifølge Anders Holst Bodin to muligheder for en fremtid: ‘Enten kan varer og services produceres på en måde, der udleder færre drivhusgasser. Eller også kan der købes helt andre varer eller services, som udleder færre drivhusgasser.’
Der findes mange glimrende teknologiske muligheder for at producere uden fossil energi, men teknologien er langt fra nok og vil ikke kunne fritage os fra det politiske og etiske ansvar. Det vil være nødvendigt at lægge afgifter på alt det der forurener, og afgifterne skal være internationale, hvis det skal fungere.
Bodin fremhæver indgåelse af Paris-aftalen som et væsentligt fremskridt, mens NOAH i Miljøbevægelsens rødder skriver, at denne aftale langt fra er tilstrækkelig. Til gengæld fremhæver Bodin, at det ikke er en diskussion om vækst kontra klima. Det ser ud til, at økonomien er blevet et mål i sig selv, hvor tidligere tiders politikere havde et formål med væksten og økonomien:
Formaalet med den økonomiske Politik er at skabe Muligheder for en Udvikling og en Uddybning af Folkets kulturelle Liv. (Fra Socialdemokratiets valgprogram 1945)
Bogens længste afsnit handler om, hvordan man skaber en bæredygtig kultur, hvordan vi lærer at acceptere, at vores personlige valg kan være alt muligt andet end personlige, og at den enkeltes handlinger påvirker klimaet. Det er en debat, vi bliver nødt til at tage: er vi klar til at afgive noget af vores selvbestemmelse af hensyn til efterkommerne.
Kulturen har ifølge Bodin flere udfordringer: hvordan bruger vi bedste den teknologiske udvikling til vores fordel, hvordan skaber vi en bæredygtig arbejdskultur og at finder nye idealer for det gode liv?
Bodin er grundig i sin præsentation af kultur og den kollektive bevidsthed som stedet, hvor klimaarbejdet skal begynde, og trods de dystre tal i bogens første kapitler, finder man masser af grunde til optimisme. Dette er bogen der bør læses af meningsdannere – hellere i dag end i morgen.
Klimakrisens rødder
Et spadestik dybere i kampen for klimaet
Anders Holst Bodin
284 sider
Multivers
Udgivet: 2019
Birte Strandby
