Fire venner i New York, fire unge mænd i begyndelsen af deres voksne liv lander i samme lejlighed. JB er maler, søn af haitianske indvandrere og sikker på sig selv, Malcolm er vordende arkitekt, Willem er skuespiller, men lever af sit tjenerjob, og Jude er jurist og matematiker.

Først mere end 100 sider inde i romanen afsløres Jude som hovedperson, og de gennemgående temaer viser sig at være skyld og skam. Jude er venlig, modig i nødsituationer, en ven man kan stole på. En af drengene ligesom de andre tre. Men han er skærer i sig selv, og han lider. Han holder kortene tæt ind til kroppen, bliver sjældent vred på egne vegne, og han har problemer med at modtage gaver og venskaber. Skyld og skam dominerer hans liv.

Jude blev fundet i en affaldssæk som spæd. Det var en kold aprilmåned, og kun tilfældigt fandt nogle munke ham i affaldet – eller ved siden af affaldet – munkenes historier var ikke helt enslydende. Fundet af ham som forladt spædbarn i affaldet er symptomatisk for hans barndom og ungdom, hvor han er blevet misbrugt på enhver tænkelig måde af de voksne der angiveligt skulle passe på ham. Det udadreagerende barn straffes med vold om dagen, og om natten bliver han seksuelt misbrugt af munkene. Jude lærer at tage afstand fra sin egen krop, mens misbruget står på. Uhyrlighederne står i kø for at ramme Jude. Senere bliver det anderledes, og gode mennesker søger at beskytte ham.

Romanen vrimler med karakterer og deres historier, ingen dog så tunge som Judes. Der er skiftende synsvinkler, og Harold, der senere bliver Judes reservefar, fortæller om sit ægteskab med Liesl og at miste en lille søn til en grusom sygdom.

Det er en omfattende og levende roman, og Judes historie kan nok få en til at gribe efter Kleenex-pakken, men 800 sider er meget. Måske lige i overkanten.

Et lille liv

Hanya Yanagihara

Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt

800 sider

Politikens Forlag

Udgivet: 2018

Birte Strandby