En praktisk pixi-udgave om hvordan den gammeldags stivnede virksomhed kan sparkes i gang igen.
Der er en del indslag fra allerede kendt litteratur om organisation og ledelse, men der er også en nyfunden perle: I et fængsel i Granada, Nicaragua, sættes de indsatte i arbejde, og for hver dag de arbejder i fængslet, nedsættes deres straf med to dage, og efter løsladelsen arbejder de stadig to dage om ugen i fængslet, indtil udløbet af den oprindelige straf. Dermed har fængslets leder ‘unbosset’ den traditionelle procedure, som Kolind og Jacob Bøtter beskriver i Unboss fra 2012. Fremgangsmåden beskrives også i Bevægelsen.
Som eksempler på den stivnede organisation nævner Kolind – naturligvis – bankerne, der har glemt deres første formål: udvikling af samfundet. For det positive fremhæves andelskassen Merkur der hele tiden har haft bæredygtighed og fair trade som en del af projektet. At Merkur så netop har bebudet, at man grundet vanskelige tider for pengeinstitutter har valgt at lade indlånere betale et årligt gebyr for at få lov til at udlåne deres penge til Merkur – med mindre ens indlån er på mere end 100.000 kr. – giver jo en lidt sjov vinkel til økonomisk ulighed.
En anden stivnet organisationsform er fagbevægelserne. Det skyldes ifølge Kolind, at de har mistet deres legitimitet, men man kan måske også overveje, om det har nogen betydning, at en virksomhed, der søger at nedsætte sine omkostninger – og dem er der trods Kolinds anbefalinger om at finde et større formål til gavn for omverdenen stadig et par stykker af – måske vil flytte sin produktion til steder i verden, hvor arbejdslønnen er lavere og miljørestriktionerne færre. Så fagbevægelsen er muligvis i højere grad globaliseringsramt end uden egentlig legitimitet?
Et af Kolinds kardinalpunkter er skabelsen af den ubegrænsede organisation, der blandt andet betyder at gå i dialog med kunder og brugere. Det er et synspunkt, der også fremføres overbevisende i Kirsten Dinesens Forbrugeren i førersædet, og her er også konkrete eksempler såsom crowd sourcing og produktudvikling med forbrugerbistand.
Som Daniel Pink i Motivation anerkender Kolind, at motivation ikke længere kun er et lønningsposespørgsmål, og generelt er der meget litteratur i tiden om netop det med at finde et samfundsvenligt formål med sin virksomhed/bevægelse og sikre, at profitmaksimering ikke bliver den styrende faktor. Noget andet er, at såvel Kolind som eksempelvis Rasmus Ankersen i Sult i Paradis tilsyneladende har genindsat den autoritære chef i toppen af butikken – en chef der giver skulderklap og ros.
Slutteligt er der – som i de fleste af tidens bøger om organisation – lidt om miljøhensyn. Generelt siger Kolind ikke noget, der ikke er hørt før, men han siger det præcist og med gode eksempler.
Bevægelsen
Lars Kolind
83 sider
High Performance – Gyldendal Business
Udgivet: 2013
Birte Strandby
