En lærer, der kan få en 7. klasse til at koncentrere sig om noget fagligt, burde modtage både ordener og dekorationer.

Uddannelsessystemet får på puklen i de nordiske lande, i Tyskland, i England og andre steder, og de unge gennemgår en motivationskrise. Tolv eksperter fra forskellige lande fortæller her, hvordan de opfatter motivationskrisen, dens årsag og helbredelse.

Der er ingen tvivl om, at uddannelsessystemet er under forandring, blandt andet fordi arbejdsmarkedet er det. Vi har fået prækariatet der vokser og er medvirkende årsag til, at masser af unge ikke bare kommer ud til faste jobs, men må arbejde som praktikanter og vikarer uden de garantier, pension, efteruddannelse, barselsorlov, som fastansatte har. Ydermere er vi ved at gå over til en global vidensøkonomi, udbredelsen af digitale hjælpemidler er eksplosiv, og vi lider stadig under en økonomisk usikkerhed som en følge af krisen i 2008. Det er altsammen med til at påvirke rammerne for de unge i uddannelsessystemet. Og så er vi jo ramt af præstationskulturen.

Herudover er der årsager til manglende motivation i at finde i uddannelserne. Einar M. Skaalvik: beretter om mangel på mestringsoplevelser og relevans for de unge mennesker samt for lidt indflydelse på skolegangen. Skaalvik er en af dem der skriver om klasseledelse og betydningen af en begejstret lærer.

Det leder hen til et andet forslag om at gøre lidt mindre ud af projektundervisning og i stedet gå tilbage til klasseundervisning, og flere af forfatterne nævner, at miljøet i klassen kan være afgørende for motivationen. Nogle af de dygtigste elever motiveres af karaktergivningen, mens den kan give andre, mindre dygtige stress og få dem til at reagere kontraproduktivt, forstået på den facon, at de gerne vil signalere, at de ikke laver noget, eller i hvert fald kun laver noget sekundet før eksamen eller opgaveaflevering, for dermed kan de bedre forsvare at få dårlige karakterer.

Motivation kan som bekendt både være ydre og indre. Ifølge flere indlæg er der gode muligheder for at finde indre motivation, men det kræver, at læreren kender de unge, og ved hvordan stoffet kan relateres til de unges liv. Der er enighed om, at ros skal gå på læring ikke på præstation. Det kan man også læse om i Motivation af Daniel Pink.

Flere af skribenterne nævner test som en direkte årsag til manglende motivation, og især de engelske og tyske skolemennesker foreslår, at man skærer ned på test. Emnet test finder man også grundigt behandlet i The Death and Life of the Great American School System fra 2010

Harriet Bjerrum Nielsen er inde på, at motivationen er baseret på 1) elevens emotionelle, sociale og kognitive udvikling 2) elevernes relationer til hinanden, og 3) en samlende underviser (klasseundervisning fremfor projektundervisning). Det understøttes af de fleste af synsvinklerne og indgår også i redaktørerne forslag til, hvordan man løser motivationskrisen fremover.

Der er mange opfattelser af motivation, og hvordan man kan sikre den. Test er ikke populære nogen steder, men der er mange gode forslag til, hvordan de unge mennesker kan hjælpes til at finde den indre motivation, og Ove Kaj Pedersen afslutter de mange bud på motivering med at nævne, at det basalt set er en succes, når 85 % af en ungdomsårgang afslutter med en eksamen. 

Unges motivation og læring

12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet

Red.: Noemi Katznelson, Niels Ulrik Sørensen, Knud Illeris

Forfattere: Einar M. Skaalvik, Noemi Katznelson, Mette Pless, Carolyn Jackson, Harriet Bjerrum Nielsen, Diane Reay, Knud Illeris, Gert Biesta, Barbara Stauber, Thomas Ziehe, Mats Trondman, Katrin Hjort, Ove Kaj Pedersen

304 sider

Hans Reitzels Forlag

Udgivet: 2020, 2. oplag

Birte Strandby