Der er skrevet meget om halvfjerdserne, og her er romanen, der fortæller hvad det var man søgte, hvordan man kunne finde de rigtige svar på drømmene, og prisen der skulle betales for drømmene.

Phønix og hans familie, forældre og storesøsteren Nefer, flytter fra København til en landsby i Sverige, nærmere betegnet en nedlagt mølle med tilhørende savværk. Udflytningen sker ud fra de bedste intentioner og på stærkt idealistisk grundlag, og idealisme er nødvendigt, for stedet et nærmest ubeboeligt. Der er mange alternative ideer, der skal afprøves, og fortællerens far er langt fra en praktisk mand, uagtet han er i stand til at lære sig det meste. Han gennemgår en kraftig udviklingsproces, betragtet beundrende – og alligevel klart gennem sønnens øjne, og læseren får en humoristisk gengivelse af en seance med den lokale shaman, hvor det lykkes faren at hente et totemdyr til sin skeptiske søn.

Lige så vel formidlet er Phønix og Nefers start i den nye skole, hvor de demonstrerer, at stædighed og individualisme kan være uvurderlige egenskaber. I forløbet indgår også den omfattende og omhyggelige reparation af den gamle vandmølle og driften af savværket, så længe naturen tillader det. Skønt tilværelsen er hård og kræver sine kampe, er det smukt gengivet og forståeligt, hvorfor denne tilværelse bider sig fast i drengen.

Især det portræt der efterhånden tegner sig af den idealistiske far i samarbejde/kamp med svensk natur er fængslende læsning.

Sidst på sommeren slyngede han honning og bryggede mjød og drak hele lokalmiljøet under bordet, i et afholdssverige, hvor spiritus kun kunne købes i meget moderate mængder i systembolaget.  

Udflytterne

Camilla Stockmarr

190 sider

Samleren

Udgivet: 23.02.2012

Fem glober

Birte Strandby