“If I don’t write to empty my mind, I go mad.”
– Lord Byron
For mange mennesker kan det at skrive være af stor terapeutisk værdi, ikke mindst hvis man pludseligt oplever, at ens livsgrundlag ændres, eksempelvis fordi ens partner pådrager sig en invaliderende skade eller bliver syg. Annette Aggerbeck har sat skrivningen i system, så man her både får et overblik over, hvorfor det er praktisk og næsten aflastende at skrive om sine tanker, og vi bliver præsenteret for værktøjer der kan hjælpe med at få gang i skriveprocessen, og som samtidigt gør skrivningen både tilgængeligt og ikke alt for tidskrævende.
Når nedskrivning af ens tanker er en god ting, så har de fleste af os nok en ide om hvorfor: Dels får man styr på tankerne – vi kan kun skrive en ting ad gangen. Vi får også overblik over problemer og nødvendige beslutninger, og arbejdshukommelsen bliver aflastet, så vi bedre kan huske. Dagbogen bliver måske oven i købet et lille frirum. Aggerbeck understreger, at dagbogen er et godt supplement til men ikke en erstatning af samtaler med andre.
Dagbogen skal handle om tanker, kropssansninger og følelser. Med kropssansninger menes, om man for eksempel spænder i kroppen, har ondt. Skriveprocessen skal indarbejdes, så det bliver til en rutine, og det er en god ide at finde et godt skrivested og afsætte femten minutter hver dag til det.
For at komme i gang kan man bruge de skriveøvelser der er i bogen. Aggerbeck indleder med at stille spørgsmål: Hvilke ændringer har du oplevet i jeres fælles liv efter sygdommen, hvilke har du oplevet i dit eget liv, hvad gør det svært for dig at acceptere de nye livsvilkår?
Der er mange øvelser, og der er ingen tvivl om, at en del af dem beviseligt sætter gang i skrivningen. Der er også den gamle øvelse med at nedskrive alle sine bekymringer på et stykke papir, og derefter krølle papiret sammen og smide det væk. Den skulle virke!
Vi kommer vidt omkring og får tacklet ubehagelige oplevelser, uforstående familiemedlemmer, egen vrede, og endelig får vi da også set på tilværelsens mere positive sider. Der er flere udmærkede eksempler.
Skriveterapi for pårørende ikke en et overflødighedshorn af nyheder. Faktisk er der gode muligheder for, at man kan have mødt flere af skriveøvelserne og anbefalingerne i bøger om terapi eller skrivning, men det er praktisk at få tingene samlet.
Skriveterapi for pårørende
Annette Aggerbeck
162 sider
Forlaget Respekta
Udgivet: 08.04.2021
Birte Strandby
Trackbacks/Pingbacks