‘Linedans’ er titlen på denne roman om en fysioterapeut og en revisor, og linedansen er betegnelsen for fysioterapeuten Mettes daglige manøvrer for at forhindre, at hendes mand får et hysterisk anfald.

Hendes mand, revisoren Morten, er en tikkende bombe, ikke så voldelig rent fysisk, men verbalt er han så giftig, så man skulle tro, han alene var årsagen til det nylige lovforslag om kriminalisering af psykisk vold. De fleste af hans kommentarer er skabt til at underminere Mettes selvtillid, og nogle af dem luftes i det offentlige rum. Der er en del alkohol involveret, men Morten påstår selv, at han kan stoppe når som helst.

Mette og Morten har to mindre børn, der har lært at liste og hviske, når revisoren har en sur dag. Ydermere gambler han med den fælles økonomi, og han er fuld ved enhver festlig sammenkomst og får hurtigt aflivet det festlige, om ikke andet når han højlydt taler nedsættende om sin kone; og han er kontrolfreak.

Romanen er skrevet alene fra Mettes synsvinkel, og hun er også lidt af en kontrolfreak – om det er hende selv eller skrækken for at Morten skal opdage en plet eller en løsgående krumme, er vanskeligt at afgøre. At Mette glæder sig over ethvert venligt ord fra ham og ligefrem elsker ham, når de har haft en fredelig dag, kan undre. Selv ikke hensynet til børnene forklarer på nogen måde, hvorfor parret holder sammen. Forholdet fortsætter sin skæve gang, indtil det skrider og går fra hverdagsrealisme til krimi.

Litteraturen vrimler med den type mænd – sært nok oftest i beretninger fra hverdagen – Kærlighedens lænker, Mærket af psykopatens spind, Fanden og hans pumpestok, og der er en tydelig sammenhæng mellem kvindens manglende selvværd og accepten af mandens urimelige opførsel. Mette kender en del af historien fra livet med en alkoholiseret mor, og en kollega udlægger Mettes linedans som afhængighed og stofmisbrug. Men som læser sidder man tilbage med en følelse af, at der er noget, man ikke har fanget.

Linedans

Charlotte Skjold

393 sider

mellemgaard

Udgivet: 2018

Birte Strandby