Det er ikke kun i virksomhederne, at den autoritære leder er på vej tilbage. Læreren er også tilbage som klasseleder, og nu er der optræk til, at ungerne indtager de pladser, de havde før indførelsen af halvfjerdsernes rundkredspædagogik:

Børn der vælger at bruge deres selvkontrol kan koncentrere sig i timerne, de dobbelttjekker, at lektierne er lavet, de sidder ordentligt på stolen, og de rækker hånden op i timen.

Sofie Münsters velmente råd til forældrene tager udgangspunkt i den 50 år gamle ‘skumfidustest’: Kan barnet styre sin lyst til skumfidusen længe nok til, at det udløser en ekstra belønning, eller spiser barnet skumfidusen med det samme? Som bekendt går det bedst for de børn, der har selvkontrol, og en af Münsters pointer er, at vi kan hjælpe vores børn til øget selvkontrol og dermed øget succes i skolen og i tilværelsen.

I bogen præsenteres fremgangsmåder, tjeklister og støttemuligheder, og det virker fint og logisk, men er i den foreliggende form netop meget forældrestyret:

Tjek progressionen hvert tiende minut og se om du kan’ afsløre’ nogle uproduktive arbejdsmetoder …

Og hvad bliver der af Grundtvig, Kold og skolen for livet i dette livsoplysningens fædreland, når man ser på følgende udsagn:

… selvkontrol hænger sammen med gode eksamensresultater … for børn, der kan udholde kedsomheden i eksamenslæsningens terperi …

Selvkontrol er naturligvis ønskværdigt, i det omfang det betyder, at vi ikke lader os kontrollere af de hyppige forskrækkelser, som vores stenalderhjerne oplever, men hvad læring angår så er indre motivation måske mere anvendeligt?

Daniel H. Pink udgav i 2011 bogen Motivation om, hvordan man styrker den indre motivation, fordi den ydre motivation angiveligt ikke har meget effekt længere, og fordi indre motivation er vejen til autonomi, mestring og formål. Pinks teorier vandt ganske stor genklang, og Münsters bog er i den sammenligning kontroversiel hvad angår de hyppige, kontrollerende forældreindgreb, selvom også Fibæk hælder til en vis ydrestyring i Didaktiske ambitioner.

Opfordringen til forældrene om deltagelse i barnets skoleliv er til gengæld fornuftig nok og omfatter i den foreliggende udgave tre punkter, hvor barnet kan støttes: 1) Skab et hold, 2) Spørg, før du selv taler, 3) Vis, at svært er bedre end nemt.
Forældreengagement er ikke det værste børn kan opleve, og Münster tager også fat i andre angrebspunkter såsom opgør med de menneskelige urinstinkter: What would you do if you weren’t afraid? og kunsten at bruge sig selv som eksempel, når noget skal understreges overfor barnet.

Sofie Münster

188 sider

Politikens Forlag

Udgivet: 2016