En formfuldent fortælling om Elo, der bor sammen med sin far. Hans far går en del op i sit arbejde og i sit akvarium. Elo bliver mobbet i skolen, og om natten ringer han til en for læseren ukendt kvinde, der beder ham holde op med at ringe så sent, så han ikke vækker de små. Om det er Elos mor, fremgår ikke. Hun er til gengæld ikke i tvivl om, at det er Elo der ringer.

Da Rune begynder i samme klasse, skal Elo og han lave opgave sammen. Rune har en rigtig familie med mor Susanne, far og lillebror. Elo tager hjem til dem hver dag efter skole, spiser med og tager med på svampetur. Men en dag får Rune nok, og trods flere forsøg – jeg har glemt min hue, skal I have te? – afvises Elo af Susanne og sendes hjem med nybagte boller: En til ham og en til far: – Han er til julefrokost. – Så spis den selv. Det lykkes ikke at høre til denne gang.

Umiddelbart et billede af en hverdag inddelt i Aftensmad, Susanne, Svampetur, men et mere nærgående blik afslører en tragedie. I opbygning og tema minder fortællingen om novellen De andre og Esben af Finn Gerdes. Blot er Esben ældre og den novelle slutter med hans selvmord.

Skønt det er en bog for lidt større børn, er stilen stærkt underspillet, og novellen er strengt, næsten minimalistisk styret med minutiøse gengivelser af begivenhederne. Kun omtalen af stålet i Susannes blik og trætheden i idrætslærerens stemme røber en alvidende forfatters tilstedeværelse.

Et mærkeligt skib
Forfatter: Anita Krumbach

64 sider
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 26.02.2009

Birte Strandby