Endnu et leksikalt digt – et drama fra hverdagen fortalt med leksikale citater og poesi.
Historien handler om forfatterens 93-årige farmor der er blevet dement og svinger mellem en vidende klarhed og en forbløffende ondskabsfuldhed:
Jeg tror, det vil gå dig godt her i livet.
Dit imbecile røvhul
Den leksikale del går på dyr, de ældste først: kakadue, krokodille og elefant, derpå dyr der lever 20 – 30 år, taskekrabbe og huskat for at slutte med bananflue og colibakterie. Bananfluen lever op til en måned, og colibakterien lever 12 – 25 timer.
De små tekststykker lægger oftest ud med en kort beskrivelse af et dyr, og herefter relaterer forfatteren et af dyrets karakteristika til farmorens tilstand. Kakaduen kan med sit skrig fortælle, hvilket humør den er i. Den har et sprog. Det har farmor også, men en del af ordene er udskiftet med andre, og resultatet er ofte uforståeligt.
Taskekrabben bliver brugt til at illustrere farmors ord om, at børnebørnene har skiftet skal. Vandmanden består af 98 % vand, og mennesket af 70 %:
At dø handler i høj grad om at fordampe.
Som i forfatterens forrige bog Hver morgen kryber jeg op fra havet dyrkes denne nye genre – leksikal digtning – forbilledligt, så budskabet fremstår som en harmonisk helhed.
Bogen indeholder desuden forfatterens egne, nydelige blyantstegninger af biologi, snegle, frø, korn, svampe.
Formen er interessant og nytænkende, og de mange omveje for at nærme sig dødens væsen er fascinerende. Alligevel kan man overveje, om man bliver ramt af bogen. Er farmoren, forfatterens egen trafikulykke, dyrenes egenskaber tilstrækkeligt vedkommende?
Dyr
[sorteret efter alder]
Frøydis Sollid Simonsen
Oversat af Mai Odgaard Petersen og Mads Heinesen
40 sider
Vild Maskine
Udgivet: 2018
Birte Strandby
