Efter en storm afsløres et lig i en væltet container i Gudhjem. Det viser sig at være liget af en mand, der så vidt vides har forladt Gudhjem for mange år siden. Manden er ilde tilredt, han har kraftige rifter på halsen, og der er – viser det sig – mindst to blodtyper på liget. Stina Funk og makkeren Kjøller tager fat i afdødes bror og svigerinde. Den afdødes bror fortæller ikke meget, men tydeligvis er der foregået noget skummelt i brødrenes barndom. En anholdelse er der ikke belæg for.
Stina oplever flere mystiske møder, og et spor, politiet finder, fører tilbage til et ’sort hus’ – et hus der står tomt. Her har den dræbte boet med sin familie, da han var barn, men efter farens død er familien flyttet. Stina og Kjøller går metodisk frem. Pludseligt forsvinder den dræbtes svigerinde. Hendes mand er dybt bekymret, og det har han al mulig grund til at være. Der åbnes langsomt for en fortælling om vold, hævn og smugling af hårde stoffer. En historie om hvordan alle kan få en klemme på hinanden.
Det udvikler sig, og på et tidspunkt udspilles en gidsel- og skudepisode. Her er et højt spændingsniveau, men det virkelige bemærkelsesværdige er, at ikke bare ofret er en kvinde, men også både det tilstedeværende politi og den tilhørende chef såvel som gidseltager.
Opbygningen til den store finale er lang og omstændelig, men en stor finale kommer der med højt trusselsniveau og død til følge. Spændingen er hektisk sidst i bogen, og der skal mere end et drab til at afslutte fortællingen.
Forfatteren er opvokset på Bornholm, og for læsere med lokalkendskab er der mulighed for en lille tilsætning af gys og grotter. Det er hyggeligt at følge Stina og Kjøller, men deres privatliv er ikke det store bidrag til bogens handling.
Det sorte hus
Kirsten Sonne
319 sider
Alhambra
Udgivet: 06.10.2023
Birte Strandby