Et mindesmærke for Mathilde, Olivia, Nielsine og alle de andre, der gjorde arbejdet for os.

100-året for kvindernes valgret er fejret med flere udgivelser: Helle Juhls På lige fod, Maria Grønlykkes Hundrede års kvindsomhed, og Fik kvinderne ret? af Pernille Vigsø Bagge, Anne Baastrup, Asbjørn Agerschou (red.). Med Pia Fris Laneths 1915 – Da kvinder og tyende blev borgere får vi hele historien om, hvad der skete fra 1849, hvor mænd over 30 år fik valgret, hvis de kunne leve op til betingelserne – eller som udtrykt af forfatterinden Gyrithe Lemche: Enevælden blev overført til mænd – og frem til 1915, hvor et enigt Folketing stemte for kvinders og tyendes valgret.

Men hvordan man kom så langt, er en længere historie, og den omfatter både opkomsten af Socialdemokratiet og fagbevægelsen, ægteparret Bajers stiftelse af Dansk Kvindesamfund, Georg Brandes’ foredrag om den generelle kvindeundertrykkelse, som han sammenligner med kinesiske kvinders sammensnørede fødder – og Indre Mission, der igangsatte næsten alt socialt reformarbejde i København og på den måde kom til at foregribe velfærdsstaten. De borgerlige kvinder var aktive i filantropien, og deres sociale indsigt og organisatoriske erfaringer blev efterfølgende logiske argumenter for kommunal stemmeret. Jævnlige anekdotiske indslag krydrer formidlingen, eksempelvis får forfatteren med, at der i forbindelse med Indre Mission og det frivillige sociale arbejde var 25.000 mennesker til bibelfest i Søndermarken – til stor misundelse for Socialdemokraterne.

Der er mange personer der bærer historien frem mod valgretten i 1915, og Laneth kommer fint rundt om mennesker og bevægelser, andels-, arbejder- og kvinde-. Enkelte har man måske hørt om før, og det er sikkert velkendt, at Kvindelig Læseforening (1873 – 1962) i 1900 havde større udlån end Det Kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket tilsammen.

Kvindetoget til kongen er velbeskrevet. Overklassens kvinder og de socialdemokratiske kvinders fejring ved vi angiveligt ikke helt så meget om. Og ny er måske også denne lille, interessante godbid fra rektor Frederik Engells tale, da de to første kvindelige studenter i 1906 blev færdige fra Aarhus Katedralskole:

… Nogle af vores bedste elever er ganske vist piger, men gennemgående mangler pigerne den rette opfattelse af begrebet disciplin, hvad enten det nu kommer af, at de i det hele taget er livligere end drengene, eller det bunder i kvindekønnets almene ringeagt for regler.

Vejen mod valgretten er brolagt med kampe om magt og rettigheder, og fagligt aktive kvinder har måttet kæmpe både fagbevægelsens kampe men sandelig også internt mod mænd med nogenlunde de samme mål som dem selv.

Der er mange glimrende fotografier der tjener til historisk dokumentation, og 1915 – Da kvinder og tyende blev borgere er et fint monument over en vigtig, historisk periode.

1915 – Da kvinder og tyende blev borgere

Pia Fris Laneth

440 sider

Gyldendal

Udgivet: 06.11.2015